No hate. No violence
Races? Only one Human race
United We Stand, Divided We Fall
Radio Islam
Know Your enemy!
No time to waste. Act now!
Tomorrow it will be too late

English

Franç.

Deutsch

عربي

Sven.

Español

Portug.

Italiano

Русск.

бълг.

Hrvat.

Češt.

Dansk

Suomi

Magyar

Neder.

Norsk

Polski

Rom.

Srpski

Slov.

Indon.

فارسی

Türkçe

日本語

汉语
"Die Endlösung der Judenfrage"
 
Af Dr. phil. Christian Lindtner
 


Endlösung er et ord, de fleste vel umiddelbart forbinder med Holocaust, eller Hitlers folkemord på 6.000.000 jøder under anden verdenskrig. De færreste gør sig klart, at der her faktisk er tale om vidt forskellige begreber med vidt forskellig historisk baggrund. Uvidenhed om den historiske baggrund har medført en almindelig begrebsforvirring, hvis afklaring må betragtes som en af den moderne historieforsknings vigtigste opgaver.

 

Når der tales om Endlösung, eller Die Endlösung, er dette et kort udtryk for Die Endlösung der Judenfrage - den endelige løsning på jødespørgsmålet. Selv om jødehad reelt er af ældgammel dato - det har eksisteret overalt, hvor der har været jøder - er jødespørgsmålet, eller jødeproblemet, en følge af den emancipation og ligestilling, den moderne oplysningstid stillede ghettojøderne i udsigt. Alle erkendte jødernes egenart og fremmedartethed; den moderne tanke tilsigtede at fjerne fremmedlegemet ved at opløse det gennem tilpasning og assimilation. Nogle jøder ønskede at tilpasse sig, de antog europæiske navne og skikke, og de lod sig døbe. Andre holdt fast ved det gamle, og frygtede at bryde de fædrene bånd. Der skabtes en splittelse blandt jødern e, og forvirringen forøgedes, da mange "assimilerede" jøder alligevel forblev jøder " i hjertet". Det var usikkert, hvor deres nationale loyalitet egentlig lå. Snart blev det den almindelige opfattelse blandt dannede europæere, at jøderne var og blev en egen nation blandt andre nationer. Den dobbelte nationalitet ansås for en socialt usikkerhedsmoment. Selv om jøderne skiftede "religion", forekom det, at deres adfærd, fremtoning og "race" var aldeles uforandret.

 

De mislykkede bestræbelser på ligestilling og tilpasning blev dermed afløst af det jødiske spørgsmål, eller jødeproblemet. I næsten hele Europa - dog navnlig i Tyskland - førte jødespørgsmålet til en livlig debat, hvori både jøder og ikke-jøder tog del. Jødernes forskelligartethed var og blev et problem, det viste både gamle og moderne erfaringer. Hvordan skulle det svære spørgsmål løses? Der var mange forslag til en løsning, men det var først i vor tid, at der var tale om en endelig, dvs. d efinitiv løsning på det gamle problem.

 

En voldsom jødefjendtlighed kommer tidligt til orde i et lille skrift af en mand , der selv var jøde: Skriftet Zur Judenfrage af Karl Marx fra l844. For Marx er jødedommen blot en pengereligion, og kristendommen i sit ophav og væsen gennemsyret af jødisk mentalitet. Jøderne kender kun én gud - guldet! Jødeproblemet afskaffes først, når jødernes afgudsdyrkelse afskaffes. Marx var altså "antisemit" - uden dog selv at vide det. Ordet optræder første gang på tryk 1879, i en lille bog af Wilhelm Marr, Der Sieg des Judenthums über das Germanenthum. For Marr, der også var jøde, er jødespørgsmålet ikke et religiøst problem. Det ligger i blodet. Til alle tider har jøderne gjort sig forhadt overalt hvor de optrådte. Det skyldes, mener Marr, dels at de altid undgår ærligt arbejde, dels at deres lovbøger foreskriver dem had mod alle andre nationer. M.h.t. en løsning er Marr pessimist.

 

Den mest dybtgående behandling af emnet udsendtes to år senere af nationaløkonomen og filosoffen Eugen Dühring (1833-1921): Die Judenfrage als Rassen-, Sitten- und Kulturfrage, 1881. Dührings løsningsforslag er drastisk: jøderne skal fratages enhver indflydelse i samfundslivet, og fjernes fra de nøglestillinger, de med stort held allerede har tiltaget sig. (Nærmere i bogen Eugen Dühring on the Jews, som netop er udkommet med en oplysende indledning af Dr. Alexander Jacob fra University of Toronto.) Dührings skrift fik stor indflydelse på Theodor Herzl, grundlæggeren af den moderne zionisme. Herzl så i sin epokeskabende pamflet Der Judenstaat fra l896 løsningen på jødespørgsmålet i oprettelsen af en jødisk nationalstat. Emancipation og assimilation giver ingen endelig løsning på problemet. Mange anså Herzl for en ny Moses, den ventede Messias. Blandt hans prominente tilhængere taltes David Ben Gurion, Israels første premierminister 1948-1963, og Chaim Weizmann, den zionistiske stats f ørste præsident. På dansk drøftes emnet med stor sagkundskab og på grundlag af iagttagelser og studier over jødisk liv i Polen af universitetsprofessor Stan. Rozniecki, i bogen Det jødiske problem, fra 1920.

 

Da Hitler greb magten i 1933 havde det gamle spørgsmål stadig ikke fundet sin endelige løsning. I det væsentlige byggede den nationalsocialistiske jødepolitik videre på Dühring og Herzl. Igen og igen forkyndte Hitler og hans folk, at jødespørgsmålet først var løst, når den sidste jøde havde forladt Europa. Før krigen samarbejdede nationalsocialister og zionister omkring en frivillig udvandring. De største vanskeligheder skyldtes, at mange jøder slet ikke ønskede at forlade Tyskland. Ikke så få jøder var tysk-nationale. (I både første og anden verdenskrig kæmpede jøder i tysk uniform!) Den internationale konference i Evian i 1938 viste, at kun få lande ønskede at modtage flere jødiske emigranter. Krigsudbruddet afbrød videre forhandlinger, og eft erhånden umuliggjorde krigsforholdene den frivillige jødiske udvandring. Krigen mod Sovjet juni 1942 åbnede med ét nye perspektiver. Hitler besluttede sig nu til at udskyde den endelige løsning til efter krigens afslutning. Den mest betydelige midlertidige løsning gik nu ud på at tvangsforflytte de europæiske jøder østpå, navnlig til Hviderusland (med Minsk som centrum). Her blev de sat til hårdt arbejde, der kostede mange af dem livet. Jøder, selv kvinder og børn, der blev taget i sabotage, spionage m.v., blev skudt. Faguddannede jøder blev i stort antal sat ind i krigsindustrien. Ældre, uarbejdsdygtige jøder blev anbragt på alderdomshjem, eller i Theresienstadt. De jødiske tab var betydelige, men nogen pålidelig statistik foreligger til dato ikke. (Et tabstal fra 1945 på fire millioner i Auschwitz blev i 1989 reduceret til én million, dog stadig uden videnskabelig dokumentation.) Indtil 1942 arbejdede man fra tysk side intenst på at løse jødespørgsmålet ved en evakuering til Madaga skar (- snarere end til Palæstina, hvilket jo ville krænke araberne). Krigsforholdene fik Hitler til at udskyde planerne herom til efter krigens afslutning. Samtidige kilder nævner ofte jødespørgsmålet og dets løsning, men man søger forgæves efter originale tyske dokumenter, der udtrykkeligt taler om systematisk, industrialiseret massemord. Det er først efter krigen, at den endelige løsning (af jødespørgsmålet) af de allierede bliver gjort ensbetydende med et planlagt massemord på 6.000.000 jøder (især i gaskamre), den såkaldte Holocaust.

 

Begrebet Holocaust stammer fra den latinske oversættelse af Første Mosebog 22. Abraham skal bringe sin eneste søn som brændoffer (holocaust) til Gud. Til gengæld lover Gud ham, at hans efterkommere bliver talrige som himlens stjerner, og at de skal erobre deres fjenders porte. Holocaust er altså forudsætningen for Zions herlighed. De store zionistledere kender naturligvis historien om, at Abraham skal ofre Isak. Holo caust er Zions pris. En europæisk holocaust omfattende 6 millioner jøder nævnes på tryk af en amerikansk zionist allerede i 1919. (Dette er kun to år efter at Weizmann gennem Balfour-deklarationen 1917 har sikret sig den engelske regerings støtte til tanken om oprettelsen af et jødisk nationalhjem i Palæstina.) Helt profetisk taler andre amerikanske zionistledere længe før krigen om fem eller seks millioner jødiske ofre for holocaust. Zionisterne nærer altså den forestilling, at staten Israel først kan blive oprettet efter, at 6 millioner jøder er blevet ofret ved et brændoffer. Her flyder religion og historie på forunderlig vis sammen.

 

Først flere år efter krigens afslutning blev det almindeligt at sætte lighedstegn mellem den endelige løsning, Endlösung, og holocaust (der herefter staves med stort: Holocaust). De nazistiske ledere, der blev holdt ansvarlige for Endlösung og for Holocaust kan næsten minde os om den vædder, Abraham endte med at bringe som brændoffer i stedet for sin søn. At ordet Endlösung skulle have været et dækord for massemord, fik de først at vide i Nürnberg efter krigen. Og at Holocaust skulle være synonymt med Endlösung fik de aldrig at vide. Ved processen i Nürnberg 1945-1946 blev ordet holocaust nemlig aldrig nævnt. Det var først Hollywood-filmen af samme titel, der fra 1979 gjorde ordet Holocaust kurant i den betydning, vi nu kender.

Det er farligt at glemme, at begreberne hele tiden skifter betydning. Overses denne sammenhæng, fortegnes historiebilledet, og dermed bliver man uvægerligt bytte for sine egne subjektive vrangopfattelser.




 

Kilde:
Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning.


"Mossad har klart nok ikke høje tanker om danskerne. De kalder dem for fertsalach, en hebraisk betegnelse for et lille luftudslip, en prut. De fortæller Mossad alt, hvad de foretager sig. Men Mossad indvier ikke nogen i sine hemmeligheder."

- Mossad-agenten Victor Ostrovsky, bogen "Ved hjælp af bedrag", (1990).


Palestine banner
Viva Palestina!

Latest Additions - Dansk

Jøder og Israels krig mod kristendommen

Hvem regerer Amerika?

Billeder   


The Founding Myths of Modern Israel
Israel Shahak: "Jewish History,
Jewish Religion"


Jøderne og deres løgne
Af Martin Luther, 1542

Holocaust i kritisk lys - øjenvidneberetninger kontra naturlove
Af Jürgen Graf

Jøderne i Danmark

Black Muslim leader Louis Farrakhan's Epic Speech in Madison Square Garden, New York  - A must see!

Trækker Israel os med i krig mod Iran?

Down with Zio-Apartheid
Stop Jewish Apartheid!

Jyllands-Posten provokerede ikke
i ytringsfrihedens navn i 2005

The Jewish hand behind Internet The Jews behind Google, Facebook, Wikipedia, Yahoo!, MySpace, eBay...

Jødisk racisme
Af Dr. David Duke

Elie Wiesel: Et prominent falsk vidne
Af Robert Faurisson

The Founding Myths of Modern Israel
Roger Garaudy: "The Founding Myths
of Israeli Politics"


The Jews behind Islamophobia

Døde virkeligt 6 millioner?
Richard E. Harwood berømte bog

Israel - Herrefolkspolitik gennem terror
Af David Duke

Zions Vises Protokoller

Israel controls U.S. Presidents
Biden, Trump, Obama, Bush, Clinton...

Videoer   
 

Talmud unmasked
Talmud - Jødernes "Hellige Bog"


Den jødiske racismes rødder
Af David Duke

Simon Wiesenthal: En falsk nazijæger
Af Mark Weber

Geert Wilders: Israels mand i Europa

Karikaturer 

Aktivisme!