BANKKOMMISSIONENS
HEMMELIGE BERETNINGER
UTARBEJDET Af PROFESSOR BIRCK –
SOM MEDLEM AF KOMMISSIONEN
OFFENTLIGGJORT VED AAGE M. I C. JENSEN.
FORORD OG NOTATER AF UTGIVEREN
D. N. S. S.s FORLAG
Efter Landmandsbankens Sammenbrud i 1922 vedtog den danske Rigsdag, tvunget af folkekravet, at nedsætte en Undersøgelseskommission af følgende Sammensætning: Landsdommer Rump, formand, fhv. Bankinspektør Green og Professor Birck. Kommissionens Opgave var at undersøge Aarsagene til Landmandsbankens Sammenbrud, og det bestemtes ved Lov, at Resultaterne af Undersøgelsen skulde offentliggøres.
I Slutningen af August 1923, paa et Tidspunkt, hvor Bankkommissionen med Greens og Rumps Stemmer imod Bircks havde vedtaget ikke at offentliggøre de "hemmelige Beretninger", da disse skulde være "Sagen uvedkommende", offentliggjorde "Danmarks kommunistiske Parti" og Det nye Studentersamfund" de "hemmelige Beretninger".
Myndighederne søgte med mere ulovlige end lovlige midler at forhindre den Offentliggørelse, som Befolkningen ifl. Loven havde Krav paa.
I Strid med Grundloven har man forbudt Boktrykkerne at trykke de hemmelige Beretninger og truet dem med Konfiskation af deres Maskiner, hvis de overtræder forbudet. Det er Pressefrihed. I strid med Grundloven har man forbudt D. N. S. S. at holde Møde i lukket Sal. Det er Forsamlingsfrihed. Under falskt Paaskud anholder Politiet hver Lørdag "Pressen"s Bladsælgere. Alt for at forhindre de hemmelige Beretninger i at naa ud til folkets Kundskab. De hemmelige Beretninger indeholder nemlig fældende Beviser mod: l) Den danske Højfinans, der grupperer sig om H. N. Andersen, 2) Det danske Kongehus og 3) en Række danske Politikere.
Vi beder Dem gøre Dem bekendt med Beretningerne og med Kommentarerne til disse, der fremkommer i "Pressen". Meget af Stoffet er saa sammentrængt, at det ikke af folk, der ikke er meget inde i Spørgsmaalene, forstaas helt uden disse kommentarer.
København i september 1923.
Aage M. I. C. Jensen.
Professor Bircks Beretning.
Ved Siden af sin kommercielle Virksomhed har Hr. Harald Plum energisk grebet ind i den højere Verdenspolitik; herom foreligger der en større Korrespondance. Brevene fra Plum er i Reglen delt i forskellige Afsnit med ”Titel”. Stort og smaat staar imellem hinanden, f. Eks. personlige Spørgsmaal om Helbred og Stemning, Personalia, Ansættelser og Forflyttelser, Køb af Forretninger, Milliondispositioner til forskellige Selskaber samt storpolitiske Ytringer, hvoriblandt skal nævnes Udsigter til Fred eller Revolution, et Verdensfrimærke til Genopbyggelsen af Domkirken i Reims, Planen om et Clearing house i København for russiske Varer og endelig
et Verdenskorstog mod Bolschevikerne.
Selve Brevenes Stil og Emnernes Sammensætning røber en Sindstilstand, der i alt Fald vidner om momentan Sindsuligevægt a la Storhedsvanvid; dette vilde forsaavidt være harmløst, hvis ikke det viste sig, at højere Embedsmænd i Funktion, Hr. Harald Scavenius og Generalkonsul Haxthausen, har ladet sig bruge i Hr. Plums Tjeneste.
I 1918 var det danske Gesandtskab taget hjem, der var sluttet en Overenskomst om, at danske Varer i Rusland skulde nationaliseres af den danske Regering og saaledes unddrages Sovjets Beslaglæggelser. De saakaldte Gesandtskabslagre styredes gennem Mænd, der tilhørte Russisk Handels Co. Da Minister Erik Scavenius i Marts 1919 erklærer, at Gesandtskabets Tilbagevenden betyder absolut Afbrydelse med Rusland, ophører denne særlige diplomatiske Beskyttelse for disse Lagre, ialtfald i den Form, Russisk Handels Co., et Datterselskab af Transatlantisk Co., og hvis Leder var Erik Plum, saa med Angst sine Interesser truet, og havde de end ikke det Om-
2
fang, som man gerne vilde give det Indtryk af, var de dog Betydelige nok. For Transatlantisk Co.'s Ledelse, in casu Harald Plum, var det forsaavidt naturligt at tage Stilling til Sovjetstyret, undersøge Mulighederne for dets Vedbliven eller Bortfalden, knytte Forbindelse med Modpartiet eller med Sovjet alt efter som hvem, man skønnede var stærkest. Harald Plum nøjedes imidlertid ikke med denne beskednere Opgave, men besluttede direkte at gribe ind og Midlet blev
Dannelsen af den saakaldte russiske Liga.
Hvem der først fik Ideen, er paa Grundlag af den meget ufuldstændige Korrespondance (det meste af den er brændt) umulig at sige, men det viser sig i hvert Fald, at den har Tilknytning til Koltschak, Judenitsch og General Mannerheim, endvidere til Officerer og Politikere i Udlandet.
Napoleon Plums russiske felttogsplaner.
I et Brev (Bilag 1) til Dir. Johs. Larsen i Bech, van Siclen erklærer Harald Plum sin Sorg over, at det russiske Søsterselskab ganske maa svigte i 1919, og tilføjer:
«Forhaabentlig sker Interventionen i Rusland saa hurtigt som muligt. I Sammenligning med Verdenskrigen er Kampen med Bolschevikerne kun en lille Batalje.1) Vi har varetaget de Allieredes Interesser, specielt Franskmændenes, i Rusland.»
Brev til Glückstadt af 27. Februar 1919 (Bilag 2). Han fremsender Oversigt af den paatænkte Offentliggjørelse af den internationale russiske Liga, «det kan tænkes, at Levnedsmiddelspørgsmaalet vil rykke i Forgrunden, det militære Spørgsmaal mere tilbage.»
Af Opraabet (Bilag 3), der er stilet «Til alle Borgere». Man beklager, at Staterne paa Pariserkonferencen vil lade Rusland hjælpe sig selv. 3) Verdenskrigen kan ikke betragtes som afsluttet «før Rusland er frelst ud af den Rædsel» o. s. v. «Rusland maa have kraftig Støtte udefra i Form af
frivillige Soldater til en International russisk Hær,
der kan tilintetgøre Morderne og Røverne.
Den internationale russiske Liga er stiftet med et repræsentantskab og en Direktion i hvert Land, bestaaende af praktiske Forretningsfolk og mindst een Militær. Ligaens Formaal er Oprettelsen af en folkevalgt 2) national russisk Regering. Hvervning af en Hær,3) Tilvejebringelse af Pengemidler til Udrustning og Underhold af denne.»
1) Nøden var dog ikke saa nem at knække selv for en Napoleon Plum.
2) Af Hr. Plum?
3) Ifl. Straffelovens § 76 er dette ganske vist strafbart, men den hindring er jo overvindelig, naar man har sine «Forbindelser».
Til Chef for Hæren, som forventes meget hurtigt at kunne samle udenfor Rusland Tusinder af Soldateruddannede Russere, saasnart der er sikret Udrustning og Supplering af frivillige internationale Officerer og Soldater, er valgt den russiske General N. N. og en Stab af internationale Hærførere, hvoriblandt
......…..
Ligaens Medlemmer er Passive, som yder Bidrag, eller Aktive, som er Soldater. Bidragene skal tilbagebetales frem for al anden russisk Statsgæld med 6 pCt.s Rente. De aktive Medlemmer faar Ekvipering, Løn, Hædersgave, Enke- og Invalidepension. Opraabet slutter med, at der skal være ½ Million passive Medlemmer, og at Folk skal melde sig til den internationale russiske hær, som samles ved Ruslands Grænser for at foretage den Opmarsch, som i Løbet af meget kort Tid vil befri Europa for Bolschevikerne.
Den 15. Marts 1919 skriver Plum til Direktør Weidel, Chef for Transatlantisk Co.s Stockholmsafdeling (Bilag 4). Han meddeler, at der gennem den russiske Ambassade er indgaaet meget optimistiske Telegrammer; vanskeligheder er imidlertid indtrufne. Navnet paa den danske Herre, der er indtraadt i Ligaens Repræsentantskab opgives i et Telegram; som ikke forefindes.
Den tilintetgjorte Dagbog.
Bilag 5: Brev fra Harald Plum til Glückstadt.
"Udskrift vedlægges af Konsul Haxthausens Dagbog, hvilken bedes læst og derefter tilintetgjort. De vil se, at Marchal Foch har accepteret og de andre Allierede ogsaa synes at acceptere Forslaget, men det er formentlig for sent. Noget maa der gøres. Naar De kommer til Paris, tilkald Dessau (Continental Oversea) og nævn hvad der er sket i de sidste Dage, idet Ungarn nu endelig har sat Fart i Spørgsmaalet i Paris.
(I sine Breve under Overskriften Dansk-Fransk skriver Plum: Der maa gøres noget for Frankrig, men det er finansielt umuligt at bygge en By op, derfor resulterer det i et Forslag om, at Domkirken i Reims skal restaureres ved Hjælp af et Postmærke à la Holbøll. Nu da jeg ganske har glemt denne Sag paa Grund af alvorligere Begivenheder, har Frankrig med Tak accepteret Forslaget.
Da Sagen skal optages, beder jeg vor fælles Veninde Grevinde A. anmode Dronning Alexandra eller en engelsk Prinsesse om at overtage Protektoratet. Jeg har anmodet Grevinden om at samarbejde med Dessau i Paris, og det glæder mig, hvis det kan blive Dem (Glückstadt) til Adspredelse at tale med hende om Saken.»
Brev af 31. Marts 1919 til Aarestrup (Bilag 6). Ungarn er inde i den store Revolution. Forholdene i Verden bliver værre og værre; forhaabentlig er Interventionerne overfor Smittekilden Rusland bragt i fast
3
Form (naar De faar dette Brev), men i Øjeblikket er det fortvivlet. Nu beskjæftiger De Dem med Firmaet i Brasilien, det er sandelig heller ikke lysteligt med den fuldstændige over alle Grænser gaaende Disposition, som Vils har foretaget. Naa, alt gaar vel baade her og der…..
Zahle som Hververkarl.
Bilag 7:Brev fra Harald Plum til Kay Reinhardt.
«Plum fremsender Udkast til Opraabet i Principet vedtaget af danske og udenlandske militære og civile Autoriteter; samt Udskrift af Konsul Haxthausens Dagbog (Haxthausen har Fuldmagt fra de Allierede til at bringe Sagen til Udførelse, hvis ikke angivne tekniske Vanskeligheder kan overvindes) samt endelig Afskrift af et Brev fra Oberstløjtnant With angaaende et antibolschevikisk Kontor, som jeg (Plum) har oprettet her efter Aftale med Justitsministeriet.
Brevet slutter med, at Plum agter at sammenkalde Delegationsmøde i "Transatlantisk Co. angaaende disse Spørgsmaal.»
Den 10. April 1919 Telegram fra Plum til Transatlantisk Co. i København (Bilag 8). Meddel Erik Plum, at russiske Ligas Kontor er i Funktion med Leder som vil træne Agitatorer, der sendes rundt i Landet for at etablere lokale Komitéer for at skaffe Medlemmer. At Erik Plum skal søge
en Konference med Nansen
om han er enig med os, og maa ikke rejse fra London før Grev Wedel er ankommen dertil.
Bilag 9: En udateret Rundskrivelse, hvori meddeles, at det danske Repræsentantskab er dannet med Højesteretssagfører Martensen-Larsen som Formand.
De passive Medlemmer skal give Bidrag «maanedlig, aarlig eller en Gang for alle», de aktive Medlemmer skal organiseres i Ligaen i Rusland og reorganisere dette Land, igangsætte Fabriks- og Skovdrift. Til de aktive Medlemmer (Hæren) kræves i Begyndelsen 200,000 Mand.
Napoleons plumpe Forsøg paa at bestikke Nansen.
Den 16. April 1919 Erik Plum til Glückstadt (Bilag 10). Kaptajn Troels Smith er ankommen i Dag fra København. Harald Plum har talt med ham, det oprindelige Program skal ændres til kun at omfatte «Relief” (Føde og Medicin) og at beskytte Expeditionen med a sort of Armed Police». Til at lede denne Organisation har man sikret sig Kaptajn Ibsen.
(Det viser sig efter Brevet af 10. April, at man har besluttet at søge Støtte hos Nansen.)
Nansens Stilling er meddelt i Telegram fra Erik Plum (Bilag 11), hvori denne meddeler, at Nansen ikke vil have noget at gøre med militære Ekspeditioner, men kun med upolitisk Relief. Telegrammet slutter med, at Transatlantisk Co. har tilbudt Nansen fuld Assistance fra vor russiske Stab.
Telegram fra Erik Plum af 18. April (Bilag 12) meddeler, at de Allierede har accepteret Nansens Plan om humanitær Relief, og at Nansen har telegraferet Betingelserne til Lenin.
Nu skulde man tro, at de militære, Liga-Planer var bleven skrinlagt, men Harald Plum fortsætter for egen Haand sine militære Planer.
Let paavirket
Bilag 13. Brev fra Direktør Weidel i Stockholm til Harald Plum.
Direktør Bernstrøm er syg, men har Interesse for Interventionen og har debatteret Sagen og læst Haxthausens Dagbog sammen med General Bränstrøm, svensk Gesandt i Petrograd. Svensk Udenrigsminister Hellner har ogsaa læst Haxthausens Dagbog. Bernstrøm mener, at Harald Plum skal paavirke Branting og Marcus Wallenberg.
Fra Statsraad Rydens Privatsekretær ved han, at det er haabløst at regne med Socialistpartiets hjælp, men den i Pariseratmosfæren paavirkede Branting kan muligvis vindes.
Bilag 14: Brev fra Harald Plum til Direktør Aarestrup.
«Erik Plum har været i London og Paris for at tale med Mannerheim og det hele er kolossalt vanskeligt.»
Den 21. Maj telegraferes til Asbjørn Thon i Kristiania (Bilag 15). Konferancen med Nansen bliver muligvis overflødig. Haxthausen kommer til Kristiania.
Mødet i Moskva.
Bilag 16: Brev fra Harald Plum til Aarestrup.
”Verdensfrimærket er en Æressag, Russisk Liga en Livssag, støt den i New York. Jeg haaber, De kan returnere via Moskva, idet De enten rykker ind der sammen med Koltschak, eller vi kommer fra denne Side med de store Kræfter, som vi nu hver Dag samler sammen til Attaquen her fra denne Side, saa Bolschevismen endelig kan faa sit Dødsstød. Det vilde være en Oplevelse, hvis vi mødtes igen i Moskva i Stedet for her næste Gang, vi sees.»
«Telegram til Bech van Siclen i New York (Bilag 17) meddeler Aarestrup, at Harald Scavenius er returneret fra Helsingfors for at meddele, at Mannerheim vil give fuld Støtte, naar definitivt Arrangement mellem Koltschak og Finland foreligger. Scavenius meddeler, at Samarbejde med de saakaldte russiske Ministre, der omgiver Judenitsch, er umuligt. Valget af nævnte Personer er en Fiasko, derfor maa Aarestrup hurtigt konferere med Koltschak, han skal besøge ham
4
gennem Koltschaks fætter Pozokoff (som iøvrigt blev understøttet af Transatlantisk Co.) og anmode ham om hurtig Passage fra Wladiwostock til Koltschak.
Børsjobbernes Udenrigsagent Harald Scavenius.
Skrivelse af 1. juli 1919 (Bilag 18) fra Direktøren for det senere saa sørgelig berømte «Transatlantisk Kompagni», Hr. Harald Plum, til Direktør Aarestrup.
«Kammerherre Scavenius tog i sidste uge til Helsingfors for paa ligaens vegne at konferere dels med Mannerheim, dels for at slut- te endelig aftale med Judenitsch, Koltschacks repræsentant paa denne front. Forhandlingerne med Finland er tilfredsstillende. Med betydelig styrke vil Mannerheim understøtte Koltschack paa denne front, naar de er blevet enige om det russisk-finske mellemværende; det kan ordnes, naar Mannerheim har en dygtig mellemmand, og hertil vil han gerne have Scavenius, men vi mener, at De (Aarestrup) er den rette mand. De skal faa telegraferet Mannerheims betingelser. De folk, der har dannet det saakaldte ministerium omkring Judenitsch, er en broget forsamling, de har i den sidste tid faaet trængt de personer ud, hvorpaa vort samarbejde er baseret, det er ikke russiske «patrioter». Der er kun een russer tilbage blandt ministrene, resten er armenier og jøder, folk, der kun vil mele deres egen kage. Foreløbig maa vi anse alt samarbejde for haabløst og forudse muligheden af, at vi og Mannerheim maa forlange, at Koltschack stiller den betingelse, at Judenitsch i stedet for at sidde i Helsingfors og politisere, overtager ledelsen personlig over nordarmeen og overgiver alle ikke militære spørgsmaal til Koltschacks delegerede, der igen maa være vore medarbejdere. Det er nødvendigt, at De er ligaens repræsentant hos Koltschack, indtil Rusland er befriet! Jeg haaber, at De for civiliserede verdens skyld vil paatage Dem denne opgave: Som det er for hele Evropa, saaledes er det ogsaa for vore firmaer afgørende, at det bliver civilisationen og ikke bolsjevismen, der sejrer. Først og fremmest sætter vi vore kræfter ind derpaa, alt andet er bagateller.1)
___________________
1) Man vil heraf bemærke, at Hr. Harald Scavenius, Danmarks senere Udenrigsminister, paa dette Tidspunkt var betalt Agent for Plum til Varetagelse av dennes Særinteresser; hvad der jo giver et hyggeligt lille Indblik i det parlamentariske Liv. Hvis Interesser varetog Hr. Scavenius som Danmarks Udenrigsminister? Danmarks eller Plummernes? Europas eller ”vore Firmaers,,? Civilisationens eller Smørdritlernes?
Endvidere vil man bemærke, at vi, Plum af Kapitalens Naade til Rusland og Danmark, de Esters og Finners o.s.v., er meget patriotisk forarget over, at der ogsaa i Helsingfors sidder "Genier» og politiserer. Da det jo endvidere fremgaar; at ogsaa den anden Part kun havde det Formaal at mele sin egen Kage, vil man forstaa, at Forhandlingerne ikke førte til det forønskede Resultat for nogen at Parterne.
-------------
Bilægges gengivelse af et telegram fra Plum om, at han haaber, at Aarestrup ogsaa ordner sagen i Japan (frimærkesagen).»
Brev af 19. Juli fra Plum til Paulli i Brasilien:
«Jeg tror, at vi ved hjælp af ligaen begynder at nærme os maalet,
saa kan Hr. Lenin forsvinde".
Den 24. Juli 1919 brev til Aarestrup (Bilag 20). I dag har jeg telegraferet: «Russian Relief Comitee vil nu opfordre Rodianko, nordvestarmeens general, hvis styrke er 60,000, til at sende en repræsentant for direkte forhandlinger. Dersom Finland og Koltschack enes, da en verdenskampagne om at understøtte de distrikter, der bliver befriet af den fremrykkende nordvestarmé .... Mannerheim har telegraferet til Paris for at foranledige, at Harald Scavenius faar officiel opfordring til at komme dertil angaaende det finske spørsmaal. Han skal være mellemmand i Paris og De hos Koltschack for ordningen af et fransk-russisk mellemværende. - Mannerheim mener dog, at Finland kan stille 100,000 mand til disposition for vestarméens fremrykning.» 1)
Den 20. August 1919 brev til Glyckstadt (bilag 21). Plum sender til gennemsyn udkast til ordning af den nye russiske nationalbank.
2) Skrivelse til Aarestrup af 21. August 1919. Hr. Plum beretter:
"Verdensforholdene er svære. Italien synes dog at undgaa revolution. Vi har vore kapitaler udenfor Evropa og vil derfor staa langt fordelagtigere end andre,
hvis Europa ramler sammen økonomisk,
(Jfr, en bemærkning i tidl. nævnte brev til Paulli om, at Brasilien er det mørke punkt, og at vi vandrer fra den ene ulykke til den anden.)»
________________
1) General Mannerheim, ogsaa kaldet Finlands Bøddel, nedslagtede i 1918 Tusinder af finske Arbejdere, da de ad parlamentarisk Vej søgte at gennemføre Socialismens Idéer og opnaaede herved et saadant Ry som Bøddel, at det er forstaaeligt, han indtager en saa fremskudt Stilling i Hr. Plums Fantasterier. (Man erindre, at den borgerlige Presse paa det paagældende Tidspunkt havde meget travlt med at skrive om, at Rusland forberedte sig paa at overfalde og plyndre det lille fredelige Finland.)
2) Hvilket Uheld for det russiske Folk, at det ikke fik gennemført en Nationalbank-Ordning efter Landmandsbankens Mønster!
5
Da Holmens Kanal fordunklede Wall-Street.
I samme brev meddeler Plum Aarestrup, at forhandlingerne med den russiske liga er meget forgrenede og af intim natur. Hver dag synes de praktiske resultater at komme nærmere. Jeg tror, at Erik Plum senest i Oktober vil sidde i Petrograd. Desværre gaar det ikke saa godt for Koltschack; vi venter paa telegram fra Sibirien. Samme brev indeholder en hel del om Ydings morsomme forhandlinger i Amerika med Morgangruppens repræsentanter, som Yding i et andet brev paastaar vil stjæle Transatlantisk Co.s idéer. 1) I samme brev meddeler Plum, at
Majestæten optog ham i Ridderskabet,
«som De (Aarestrup) allerede længe har tilhørt.»
Det engelske Arbejderparti og Kontrarevolutionen.
Brev av 29. August til Aarestrup.
«Jeg har modtaget Deres venlige Brev Nr. 30.
Rusland. General Gough, Englands militære adviser for Finland, Estland og Lithauen samt den russiske nordvestarmée, passerede sidste lørdag-søndag København om bord paa en krydser. Vi havde indgaaende konferencer - ligesom han trods rejsens forcerede hurtighed var min gæst sammen med sine officerer om bord paa «Sunshine» - og samarbejdet mellem den militære ak- tion og Russian Relief Comité blev fuldstændig fastlagt under forudseætning af, at han kan gennemføre definitivt sine planer i England, hvad han kun regner med vil vare 2 dage, saa han skulde kunne være tilbage allerede paa søndag.
Onsdag afrejste derefter Haxthausen til Paris for der at opsøge Koltschacks repræsentanter og sætte disse ind i situationen og telegrafisk meddele os resultatet af forhandlingerne med dem. Saasnart vi derfor har Gough tilbage fra England og telegram fra Haxtausen, skulde vi endelig kunne telegrafere Dem definitivt i sagen, idet den da skulde være saa nær sin løsning, som det er muligt at bringe den, hvis den overhovedet skal kunne gennemføres i indeværende aar. Og
__________________
1) Ovenstaaende «intim» betyder i Plum-Sprog «lyssky». At «det ikke gaar godt» for Koltschack vil sige, at han kort Tid efter blev hængt af sine Soldater, der gik over til Kommunismen. Jfr. iøvrigt Direktør Ydings Telegram til Transatlantisk Compagni fra New York om, at Morgan og Vanderbilts Standpunkt er det: "Vi er klar over, at der maa gøres noget. Vi er villige til at følge, hvis danske Finansmænd gaar med.» I Sandhed morsomt.
__________________
intet skulde være mere ønskeligt for hele verden.» 1)
Børsjobbere i alle Lande forener Eder.
«Den 25. November 1919 (bilag 24) meddeler Asbjørn Thon, at han og nogle andre nordmænd har interesse for sagen; den. 28. skriver Erik Plum (bilag 25), at komitéen i Paris og den danske komité er færdig, at direktør Bechshøft rejser til London for at or- ganisere den engelske komité og andre til New York for at organisere den amerikanske komité.”
"Hvor alle Traade samles". "Men hvordan og hvorfra"?
«Den 19. september 1919 (bilag 26) bekræfter Plum afsendelsen af telegram til Aarestrup, der lyder, at grundet paa langsomme forhandlinger kan man ikke gøre noget iaar, derfor opgiv Deres visit til Sibirien. Plum fortsætter: Hvor vanskelig sagen kan bedømmes, selv her, «hvor alle traade samles», forstaar De af, at jeg 5 timer efter at have telegraferet til Dem fik telegram fra en af mine venner, den ledende general Gough, paa hans krydser herfra til London om, at nu maatte aktionens foretagelse anses som sikret, medens dagen efter meddelelsen arriverede om beslutningen i Paris om overhovedet ikke at foretage nogen art af aktion.