Jødiske Leveregler

Uddrag af Talmud

De jødiske skriftkloge Farisæeres Belæring og Lovudlægning efter de 5 Mosebøger

 

Grundlov

Af Jødernes Grundlov (se Dr. phil. Rabbiner Marcus Melchior i hans Skrift: »Man siger, at Jøderne«…… Side 39).

»Af en Fremmed maa du tage Aager, men af din Broder maa du ikke tage Aager, at Herren din Gud skal velsigne dig i alt det, som du udrækker din Haand til i det Land, som du kommer hen til for at eje det.« (5. Mosebog, 23. Kapitel, 20. Vers).

"Og du skal tilintetgøre alle de Folk, som Herren din Gud giver i din Vold, dit Øje skal ikke spare dem; …. Og Herren din Gud skal endogsaa sende Gedehamser paa dem, indtil de omkomme, som er blevne tilovers, og som have skjult sig for dit Ansigt.«

(5. Mosebog, 7. Kapitel, 16. og 20. Vers).
 

Lære.

»Talmud er en videre Udvikling af Bibelens Forskrifter og er blevet en overordentlig vigtig Kilde til at virkeliggøre de religiøse Sandheder i Livet."

Overrabbiner M. Friediger i         
"Lærebog i den jødiske Religion.«

 

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord og indledning	Side  7
Oversatte Citater fra Talmud	Side 11
Dokumentationer	Side 28
Efterskrift	Side 47
Kristendom og Jødedom	Side 51
Jødedommen i Defensiven	Side 55
Er Ikke-Jøderne i H.t. Talmud Dyr eller Mennesker?	Side 57
Skænding af ikke-jødiske Spædbørn?	Side 57
Hvem citerer galt?	Side 59
Læres Talmud i dag	Side 62
Krystalgades Bønnebog	Side 64

 

 

Forord og Indledning.

For første Gang foreligger hermed paa Dansk et dokumenteret Uddrag af Jødernes Lære (Talmud) foretaget efter Linjer, der kan interessere os danske Ikke-Jøder med Henblik paa den »Menneskekærlighed«, som udstraaler af Jødernes Bestemmelser mod Ikke-Jøder -- herunder ogsaa indbefattet de Kristne - saaledes som det med tilstrækkelig Tydelighed fremgaar af mangfoldige Steder i Talmud, særlig i dens Fortsættelse: Rabbinerskrifterne og Schulchan Aruch.

Selvom vi nu ogsaa foretog det Tankeeksperiment, at vore Dages »danske« Rabbinere havde Ret i, at disse Bestemmelser ikke gjaldt Nutidens Kristne, saa vilde jeg selv som dansk Mand og paa Tusinder af Landsmænds Vegne alvorligt frabede os den altfor store Ære at blive klassificerede af jødiske Rabbinere som Væsner, der af en eller anden mærkværdig Grund skulde staa paa et Trin over andre ulykkelige Gojim, Akum, Nochri, Haretikere eller Noachider. For mit eget Vedkommende kan jeg under alle Omstændigheder med den største Sindsro forsikre, at ingen Jøde kan være stoltere af at være Jøde, end jeg er af at være Ikke-Jøde. Ikke-Jøde forekommer mig at være en Hæderstitel, overfor hvilken alt andet blegner.

Vi vil i disse mine dokumenterede Talmud-Citater ogsaa faa Lejlighed til at stifte nærmere Bekendtskab med ».... den etiske Højde, som netop disse Love bærer Vidnesbyrd om, … paa saa tidligt et Stadium af Kulturhistorien,« (efter Marcus Melchior i: »Man siger, at Jøderne ….« Side 30), og det vil i Sandhed begynde at dæmre for os, »at Jøderne allerede mange Hundrede Aar før Gorm den Gamle har haft en Kultur og en Moral (sic), der maa fremkalde Agtelse og Beundring.« (Efter Marcus Melchior: »Man siger, at Jøderne....................... …«, Side 45).

Endelig vil vi ogsaa faa at se, hvilken storladen - men desværre for os fremmed - Moral og Mentalitet, som talrige - skal vi sige noget vovede - Talmudsteder udviser.

Jeg maa udtrykkeligt betone, at hvad der her er citeret fra Talmud Babli er nøjagtige danske Oversættelser efter den mægtige tyske Oversættelse af Jøden Lazarus Goldschmidt. Dette Værk er oversat i Tyskland i Slutningen af det 19. Aarhundrede, - og maa absolut betegnes som et af det 19. og 20. Aarhundredes største kulturelle Arbejder.

Værket, som er paa 8 tykke Bind i Kvartformat, findes paa Det kgl. Bibliotek og er tilgængeligt for enhver dansk Borger, for Kontrol og yderligere Studium. Dets Nøjagtighed bekræftes ved Overrabbiner Friediger ved Synagogen i Kry-8

stalgade i København i et Responsum, som Overrabbineren har afgivet til Københavns Byret i Marts 1937.

For mit Vedkommende har jeg foranlediget »Det kgl. Bibliotek«s Fotograf til at tage Fotografier af nogle af de mest karakteristiske Steder i Talmud, og disse Fotografier vedføjes i nærværende pjece som Dokumentation.

Det vil ligeledes med al ønskelig Tydelighed fremgaa af denne fotograferede Dokumentation, at det ikke er en fanatisk overeksponeret Jødemodstander, der har fundet paa at oversætte de jødiske Ord saasom »Goj« etc. med Ikke-jøde. Mine Læsere kan ved Hjælp af Fotografierne forvisse sig om, at Jøden Lazarus Goldschmidt selv generelt benytter Udtrykket »Nicht-Jude”, - og Rabbiner Dr. phil. Marcus Melchior gør os den Tjeneste i sin Bog: »Man siger, at Jøderne …« Side 50, at oversætte:

»Goj« (= Folk = Kristen)«.

Tydeligere kan ingen Kristen ønske sig at faa det sagt.

Den babyloniske Talmud (Talmud Babli) blev afsluttet i det 5. og 6. Aarhundrede efter Kristi Fødsel. Tusind Aar senere udkom Talmuds Fortsættelse Schulchan Aruch (det dækkede Bord), hvor alle de gamle og skønne LeveregIer, som Læserne vil finde i nærværende. bliver yderligere uddybet og kommenteret efter Tidens Krav. Jeg har heri holdt mig fra Citater fra Schulchan Aruch, da jeg ikke har kunnet finde nogen fyldestgørende og af Overrabbiner Friediger godkendt Oversættelse, - men der findes ligeledes paa Det kgl. Bibliotek i København en tysk Oversættelse frit bearbejdet af en frafalden, tysk Jøde Heinr. Georg F. Löwe, sen. i tre temmelig tykke Bind, som er god til at faa Forstand af.

Jøden Heinr. Georg F. Löwe skriver i Forordet til den ene af Schulchan Aruchs fire Søjler: Eben Haäser (Hamburg 1837, I. A. Wagener).

»Sculchan Aruch, som første Gang udkom i Venedig 1567, og som senere blev stærkt øget med mange Tillæg af den berømte polske Rabbiner Moses Israels i Krakau, har fundet fuld Autoritet hos alle europæiske jøder, og efter denne retter de sig nu i dette Øjeblik, - med Undtagelse af de portugisiske og spanske Jøder, der, som de østerlandske Jøder, ikke ganske føler sig forpligtet overfor den polske Rabbis Tilføjelser. .... Jeg ønsker her at fremkomme med en Erklæring om, at jeg langtfra at være Jødemodstander og langtfra at ville skade mine tidligere Trosfæller, tværtimod af Hjertet ønsker alle Menneskers - uden Undtagelse - legemlige og moralske Velfærd; thi ved mit Arbejde var jeg ogsaa besjælet af den Hensigt - gennem Oversættelsen af de jødiske Lovbøger - at sætte de gamle Jø- 

9

der i Stand til endelig en Gang at lære deres egne Love at kende - og tænke over dem, for at de lidt efter lidt kunde besinde sig! - - Og med Hensyn til de nye Jøder! - At de endelig en Gang maatte træffe deres Bestemmelse….«

Desuden skriver han i Forordet til en anden af Schulchan Aruchs fire Søjler Joreh Deah (Hamburg 1840: Jürgen WiIhelm Wörmer):

». . .. For 6 Aar siden kom jeg paa den Tanke at optegne nogle Data om mit Livs Historie; i Begyndelsen var det kun for at beskæftige mig selv.. . ., da nu Talmud spillede en Hovedrolle i min Ungdomshistorie, saa faldt jeg paa den Tanke at oversætte et Stykke af Talmud og udgive det. . . .

Jeg ved, at det er en uhyre svær Opgave at bringe de gamle Jøder paa andre Tanker, eftersom de er altfor nedsunkne i Talmuds dybe Mudder, og der vil sikkert hengaa adskillige Hundrede Aar, før de kan befries fra dette Kaos, - fra dette ufattelige Vrøvl, ganske særligt da deres Rabbinere sørger tilstrækkeligt for, at dette ikke kan ske for let, - - og de kristne Missionærer (?) gaar efter min Mening heller ikke den rette Vej for at naa Maalet. De diskuterer altfor meget Dogmer med Jøderne, - men Dogmer er dog endnu ikke den rette Kristendom. . .

De gamle Jøder og ogsaa de nye siger nu ganske vist, at der ogsaa er særdeles megen Moral i Talmud (?). Men hvad hjælper det? Den Smule gode, der er i Talmud, fortaber sig og maa betragtes som ikke værende under den uhyre Masse af unyttigt Tøjeri! - Hos Jøderne gælder jo den Regel, at - naar en forbudt Spise findes blandet i tilladt Spise i Forholdet 1 til 60, saa er det hele tilladt, og den forbudte Spise maa betragtes som ikke værende. Det samme gælder - ganske vist i omvendt Forhold - om de faa lyse Steder i Talmud og Schulchan Aruch mod de ca. Millioner Gange flere for­virrende og skadelige Steder i samme Skrifter…. Og hvorledes forholder det sig i det hele taget med de saakaldte lyse Steder? Her er overalt kun Tale om Haab om Belønning og Frygt for Straf! …

Jesus Kristus var Jødedommens store Reformator - saavel som Reformatoren for alle andre Folks Religioner …Han skabte egentlig først en Religion! ­Han var af Kærlighedens Gud udvalgt og kaldet til dette store Værk - -. Væk altsaa med den med Modermælken Indsugede Forestilling om »det udvalgte folk« ….

Jeg henviser desuden til Oversætteren Jøden Heinr. 

10

Georg F. Löwes Bemærkning paa Side 73 i Joreh Deah:» særlig i denne Tid, da Ikke-Jøderne, - der er naturligvis her som overalt Tale om de K r i s t n e, bruger disse Afbildninger af Sol etc….«

I de af mig anførte og oversatte Citater efter Lazarus Goldschmidt har jeg hist og her i Parentes gjort mine egne Anmærkninger, disse Anmærkninger anfører jeg med O. A. (Oversætterens Anmærkning).

Aage H. Andersen 

11

 

Oversatte Citater fra Talmud Babli.

 

Berakhoth (Velsignelsestraktaten).

 

Fol. 16b.

»Det skete, at Rabbi Eliezers Tjenestepige døde. Hans Disciple traadte ind for at trøste ham ….

Da sagde han: Om Tyende siger man kun, hvad man siger til et Menneske, hvis Okse eller Æsel er kreperet.«

Fol. 58a.

»R. Schila piskede en Mand, der havde haft kønslig Omgang med en Ikke-Jødinde. Denne Mand bagtalte ham hos Kongen.….

Kongen spurgte da: »Hvorfor har du pisket ham?« R. Schila svarede: »Han har haft kønslig Omgang med et Hunæsel.« Kongen spurgte: »Har du Vidner?« - »Ja«. Saa kom Profeten Elias til Syne i menneskelig Skikkelse og bevidnede det … Da han gik bort, sagde en Mand til ham: »Tillader den Allerbarmhjertigste, at der sker Mirakler for Løgneren?« Profeten svarede: »Ryggesløse! De bliver jo kaldt Æsler! Der staar jo skrevet (Ezechiel 23. 20): » …de, hvis Kød er som Æslers Kød ….«

(O. A. Ud fra dette Sted i Biblen udleder de Skriftkloge mangfoldige Steder, at Ikke-Jøderne kun er Dyr (Æsler, Heste etc.), man bedes i det hele og store bemærke, hvorledes Jødernes Farisæere udlægger Det gl. Testamentes Skriftsteder).

Fol. 3a.

»Rabbi Eliezer sagde: »Natten er delt i 3 Nattevagter; i hver Nattevagt sidder den Hellige (Jehova) og brøler som en Løve.«

 

Schabbath (Om HeIligdage).

 

Fol. 63a.

»Rabbi Schemuel sagde: »Den eneste Forskel, der vil være paa vore Dage og Messiastiden, er den, at Regeringerne vil blive vore Slaver.«

Fol. 89 a.

»Hvad betyder Har Sinai?«
»Det betyder et Bjerg, fra hvilket Hadet har bredt sig ud over alle Gojim paa jorden.« 

Fol. 111a.

» ….Rabbi Schimon sagde: »Alle Israeliter er fyrstebørn«.

 

Erubin.

 

Fol. 21b.

»Min Søn, giv mere Agt paa de Skriftkloges Ord end paa Lovens (Toraens) Ord …« 

Fol 43b.

»Saasnart Messias kommer, bliver alle Ikke-Jøder Israeliternes Slaver.« 

Fol. 54b.

»Hvorfor bliver Toraens (O. A. de 5 Mosebøgers) Ord sammenlignet med en Hind?«

»Fordi Hinden har en snæver Skede, og altid er Hjorten  

12

Talmud Babli. 

ligesaa kær som første Gang, paa samme Maade er Toraens Ord altid de Studerende ligesaa kær som i den første Time.”

Fol. 61 b. og 62 a

 

»En Ikke-Jødes Gaard er at sammenligne med en Kvægstald.«

Fol. 75 a.

 

»En Ikke-Jødes Bolig skal ikke betragtes som Bolig.«

 

Pesachim. 

Fol. 72 b.

»Rabbi Jochanan lærte: »Den, der besover sin menstruerende Kone, er skyldig, hvis han derimod besover sin menstruerende Svigerinde, saa er han ikke skyldig, da han af Skamfølelse ikke kan spørge hende, om hun er ren.« 

 

Joma. 

Fol. 18 b.

»Rabh plejede at udraabe, naar han kom til Darsis: ”Hvilken Kvinde vil tilhøre mig for en Dag?« Rabbi Nachman plejede at udraabe, naar han kom til Sekanzib: "Hvilken Kvinde vil tilhøre mig for en Dag?« 

 

Jom Tob. 

Fol. 21 b.

»Rabbi Jose og Rabbi Akiba siger: »For Jer, men ikke for Hunde, for Jer, men ikke for Ikke-Jøderne er Helligdagene.« Men hvorfor er Hundene medtaget og Ikke-Jøderne udelukket?

»Fordi Hundenes Ernæring er dig paalagt, - men Ikke-Jødernes er dig ikke paalagt.« 

Fol. 37 a.

»Det læres: »Naar et Stykke Kvæg og dets Unge er faldet i en Grube (paa en Festdag, paa hvilken man kun maa hente Kvæg frem til Slagtning, medens det derimod er forbudt at slagte Kvæget med dets Unge samme Dag), saa skal man, som Rabbi Eliezer siger, hente det ene op for at slagte det, og det andet skal man fodre paa Stedet, saaledes at det ikke dør. Rabbi Jehosua siger, at man skal betjene sig af en List. Man henter først det ene Stykke Kvæg op under foregivende af at skulle slagte det, men slagter det ikke, saa henter man det andet op, og nu kan man slagte det Stykke Kvæg, man ønsker.« 

13 

Talmud Babli.

 

Taanith. 

Fol. 3b.

»Som Jorden ikke kan bestaa uden Vinde, saaledes kan den heller ikke bestaa uden Jøder.« (Det samme staar Aboda Zara 10 a).

 

Mo'ed Katan. 

»Rabbi Jehuda sagde: »Paa ikke-jødiske Festdage er det tilladt at modtage Betaling fra Ikke-Jøder, fordi det gør dem ondt.« Rabbina sagde: »For en Ikke-Jøde er en Udbetaling altid ubehagelig."

»Paa Halvhelligdage maa man gaa til Ikke-Jødernes Marked og opkøbe Kvæg, Slaver, kvindeligt Tyende, Huse, Grunde og Vinbjerge, da dette er ensbetydende med, at man redder noget fra deres Hænder.«

»Rabbi Gidel sagde: "En Skriftklog kan lyse sig selv i Ban, og han kan selv ophæve Banlysningen... ."

»Rabbi Ilai sagde: »Hvis nogen mærker, at han bliver gre­bet af onde Drifter, saa skal han tage hen til et Sted, hvor ingen kender ham, klæde sig i sort og følge sin Drift.« (O. A. Den samme pragtfulde Anvisning staar i Hagiga 16 a og Kidduschin 40 a).

 

Jabmuth. 

Fol. 16b

»Naar en Ikke-Jøde eller en Slave har kønslig Omgang med en Jødinde, saa bliver Barnet en Bastard.« 

Fol. 45a.

»Ikke-Jøder og Slaver er bestemt til at skulle udryddes.  

Fol. 47 a.

»En Ikke-Jøde kan ikke aflægge Vidnesbyrd.« 

Fol 47b.

»Rabbi Chija sagde: »En Ikke-Jøde bliver henrettet for Bedrageri, der ligger under een Peruta (een Øre), og han kan ikke erstatte Bedrageriet.” 

Fol. 53b. og 54 a.

»Den, der har kønslig Omgang med sin Svigerinde, enten det nu er af Vanvare eller med Forsæt, enten det er tvun­gent eller frivilligt, enten det foreligger ufuldendt eller fuld­endt, har tilegnet sig hende, og der gøres heller ingen Forskel paa naturlig eller unaturlig Omgang. Raba sagde: »Der kan ikke være Tale om Tvang, eftersom Erektionen kun kan følge med Hensigt.« Man indvendte: »Det kan ske i Søvne !” eller »Det kan ske, naar Manden med Erektion falder ned fra et Tag over den paa Jorden liggende Svigerinde. . . . !" »Hvis han med Erektion har stødt mod sin Svigerinde i den Hensigt at støde mod Væggen, saa har han ikke tilegnet sig hende.” 

14

 

Talmud Babli.

 

Jabmuth.

(O. A. Dette enestaaende Uheld med at falde ned fra et Tag og derved komme til at holde Bryllup med sin Svigerinde beskæftiger flere Steder i Talmud Rabbinerne stærkt, mon det er disse storslaaede Beregninger, de »danske« Rabbinere i vore Dage ønsker, vi skal beundre som Oldtids-Matematik?)

»Under ikke-fuldbyrdet Omgang forstaas Indbringelsen af »glans«. R. Schemuel føjer hertil: »Og under fuldbyrdet Omgang forstaas den rigtige fuldbyrdelse, alt andet er kun at betragte som Berøring, - og medfører ingen følger.« (Se ogsaa Synhedrin Fol. 73 b).

Vore danske Jurister burde studere Talmud, ellers kan de meget let - uafvidende - komme til at begaa en svar Synd overfor en stakkels stærkt- og rettroende Jøde, der kun følger Rabbinernes Bud). 

Fol. 57 b. Dokumentation Side 41.

Et lille Pigebarn paa 3 Aar og een Dag bliver forlovet gennem Samleje, men hun gør den, der har Omgang med hende, uren, saaledes at baade Overdynen og Underdynen forurenes.« 

Fol. 59 a.

"R. Jehuda sagde: »Hvis Pigebarnet er blevet besovet paa unaturlig Maade, saa er hun ikke tjenlig for Præster«. Efter R. Eleazers Mening behøver Defloration ikke at have fundet Sted, det er tilstrækkeligt, at hun er en Hore (O. A. En Hore er i H. t. Talmud enhver Ikke-Jødinde). R. Dimi fortalte: »Det hændte en Gang i Hitlo, at en Hund havde Omgang med en Pige, der laa og fejede en Stue, og Rabbi erklærede hende tjenlig for en Præst", R. Schemuel sagde: »Selv for en Ypperstepræst«. 

Fol. 60 b. Dokumentation Side 30.

»R. Schimon ben Jochaj sagde: »En Proselytinde (O. A. Et lille ikke-Jødisk Pigebarn, der tvangsindlægges i Jødedommen) under 3 Aar og een Dag er tjenlig til Samleje med en jødisk Præst, thi det hedder (4. Mosebog 31. Kapitel, 18. Vers): »                      men lader alle smaa Børn af Kvindekønnet, som ikke have kendt Mænds Samkvem, leve for Eder.« "….

Fol. 60 b. Dokumentation side 31.

Hvorfra vidste Rabbinerne nu, hvem der ikke havde kendt Mandskøns Samkvem? -- Man førte dem frem for det Pandeblad, som Ypperstepræsterne bar paa Panden, og naar deres Ansigter blev gulgrønlige, saa vidste Rabbinerne, at de var tjenlige til Samleje, hvis de ikke blev gulgrønne i Ansigtet, saa vidste man, at de endnu ikke var tjenlige.

... .Saaledes hedder det (Dommernes Bog 21. Kapitel, 12. Vers): »Og de fandt blandt Indbyggerne i Jabes i Gilead fire hundrede unge Piger, Jomfruer, som ikke havde kendt nogen Mand og ikke havde haft Samkvem med nogen Mand. 

15

 

Talmud Babli.

 

Jabmuth.

 

og de førte dem til Lejren i Silo, som er i Landet Canaan." -- Hvorfra vidste man det? R. Kahana svarede: » Man satte dem paa et Vinfads Munding, hos de besovede kunde man mærke Vinfadets Duft, men ved Jomfruerne kunde man ikke mærke dets Duft.« 

Fol . 22 b.                        .

"Rabbi Jehuda siger, at kønslig Omgang er forbudt med den, som din fader kan ægte, - undtagen herfra er derfor en Slavindes Søster eller en I k k e-J ø d i n d e, som din fader ikke kan ægte.« 

Fol. 61 a. Dokumentation Side 32

"Det læres: Ligeledes lærte R. Schimon ben Jochai: "Ikke-Jødernes Grave forurener ikke den, der opholder sig paa dem, thi der staar skrevet (Ezechiel 34. Kapitel. 31. Vers): "Og I, mine Faar, min Græsgangs faar, I er Mennesker, jeg er Jeres Gud, siger den Herre, Herre.« Det vil sige, I er Mennesker, alle andre folkeslag kaldes ikke for Mennesker.« (O. A. Der kommer herefter en Del Indvendinger, hvorefter der henvises til, at der dér og der staar skrevet, saa og saa mange Mennesker (hvor der ikke kan være Tale om Jøder). Men disse Indvendinger gendrives kategorisk med Oplysnin­gen om, at det kun staar skrevet saaledes for at skelne (menneskelige Kreaturer) Ikke-Jøder fra Kvæg). 

Fol. 61 a.

"De Vise sagde: "Under Benævnelsen Hore skal kun forstaas Proselytinder (O. A. til Jødedommen overgaaede Ikke-Jødinder - og ifølge Schulchan Aruch, Ebenhaezar, forstaas ved Hore desuden alle andre Ikke-Jødinder), frigivne Slavinder og Kvinder, der er besovede i Utugt.«

»Rabbi Eleazar sagde: »Der staar skrevet (1. Mosebog, 2. Kap., 23. Vers): "Da sagde Adam: "Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød: denne skal kaldes Mandinde, thi denne er tagen af Manden.« Dette belærer os om, at Adam havde Samleje med ethvert Kvæg og ethvert Dyr, og først da han fik Samleje med Eva, blev han tilfreds.«

»Desuden sagde R. Eleazar: "Der findes ingen lavere Virksomhed end Landbrug.

Engang saa R. Eleazar en Ager med Bede, hvorpaa der var plantet Kaal i Bredden, da sagde han: »Selv om man vilde plante Kaal i Længderetningen, saa vilde Handel dog være mere indbringende.« Rabh gik engang igennem en Mark og saa Sæden bevæge sig, saa sagde han: "Bevæg dig kun, det er dog mere indbringende at drive Handel.«

»Raba sagde: "Sæt hundrede Zus i en forretning, saa har du hver Dag Kød og Vin, - men sæt hundrede Zus i Agerbrug, saa faar du kun Salt og Græs.« 

Fol. 65 b.

»For den kære freds Skyld maa man afvige fra Sandheden. 

 

Jabmuth.

 

Dokumentation Side 33

Selv Jehova har afveget fra Sandheden for Fredens Skyld.«

(Se ogsaa Baba mezia Fol. 87 a). 

Fol. 98 a.

"Rabbinerne har sagt: »En Ikke-Jøde har ingen Far, fordi Ikke-Jøderne kun driver Utugt; Gud (Jehova) har erklæret deres Sæd for fredløs, som der staar skrevet (Ezechiel 23, 20): »de, hvis Kød er som Æselkød, og hvis Sæd er som Hestens Sæd.« 

Fol. 103 a.

Da Slangen havde kønslig Omgang med Eva podede den Smuds i hende. Jøderne blev befriet for Smudset, Ikke-Jøderne beholdt det.« (Det samme staar i Schabbath 146 a, Aboda Zara 22 b). 

 

Kethuboth.

Fol. 44 b.

"Rabbi Jose ben Hanina sagde: »Naar nogen bringer falske Rygter i Omløb om en forældreløs Pige, saa er han straffri.« 

 

Gittin.

Fol. 61 a.

»Man skal ernære Ikke-Jødernes Fattige sammen med Israels fattige, man skal besøge Ikke-Jødernes Syge sammen med Israels Syge og man skal begrave Ikke-Jødernes Døde (trøste de Efterlevende) saavel som Jødernes Døde for fredens Skyld.«

Fol 61 a.

"Man skal hilse paa Ikke-Jøderne for Fredens Skyld.« 

Fol. 62 a.

»Man skal ikke besøge en Ikke-Jøde paa hans Festdag og hilse paa ham, hvis man møder ham paa Gaden, saa skal man hilse paa ham - sagte og med tungt Sind.«

(Det samme staar i Schulchan Aruch: Joreh Deah 148,9). 

Fol 23 a. og b.

"Man spurgte Rabbi Ami: »Kan en Slave godkendes som Repræsentant ved Modtagelsen af et Skilsmissebrev fra en Ægtemands Haand?" -- "Da Misna ikke godkender en Ikke-Jøde, saa maa vel en Slave kunne godkendes.«

(O. A. Moral: En Ikke-Jøde staar paa et lavere Trin end en Slave). 

 

Nedarim. 

Fol. 31 b

"Omskærelsen er en stor Ting! For hvis den ikke havde været, saa havde den hellige (O. A. Hermed menes Jehova) ikke skabt sin Verden; saa kunde Himmel øg Jord ikke bestaa.«

 

Baba Kamma.

(Første Port - Om Civilprocesser):

Fol. 13 a.

»Naar en Israelits Okse har stanget en Ikke-Jødes Okse, saa er han ikke pligtig at erstatte Skaden.«

(Se ogsaa Fol. 37 b i samme Del). 

Fol. 27 a.

»Hvis nogen falder ned fra et Tag og bliver stikkende i en Kvinde (saaledes at han ved Faldet fuldbyrder Samleje), saa er han pligtig til Betaling.

(Se ogsaa Jabmuth Fol. 53, Kethuboth 39 a)

»Hvis en Israelits Okse har stanget en Ikke-Jødes Okse ned, saa er Israeliten ikke pligtig til at erstatte Tabet. Hvis derimod en Ikke-Jødes Okse har stanget en Jødes Okse ned, saa skal Ikke-Jøden erstatte Skaden fuldt ud, eftersom Gud (O. A. her menes selvfølgelig som overalt Jehova) har givet Ikke-Jødernes Formuer til Jøderne.«

»R. Abahu sagde: »Der staar skrevet: »Han (Jehova) stod og maalte Jorden, han saa sig omkring og spredte Nationerne …« Han saa ogsaa de syv Bud, som var givet Noachs Børn, men da de ikke blev fulgt af dem, saa stod han op og fordelte deres Ejendom til Jøderne…« Vore rabbinere lærer: »Engang sendte den ryggesløse Regering to Feltherrer til Jødernes Vise. De sagde: »Lær os Eders Love.« De Vise opfyldte deres Ønske og læste med dem Loven 3 Gange igennem. Da de fremmede tog Afsked med Rabbinerne, sagde de: »Vi er kommet alt igennem og finder det beroende paa Sandhed, kun forekommer det Sted os gaadefuldt, hvor der staar: »Naar en Israelits Okse har stanget en Ikke-Jødes Okse ned…..« Rabbinerne svarede: »Denne Sag vil vi ikke forklare Regeringen.« 

Fol.44 a.

”Naar en Okse har gnubbet sig mod en Mur, og denne er faldet ned over et Menneske (O. A. En Jøde), eller hvis den har sigtet paa et Dyr og har dræbt et MenIIeske (O. A. En Jøde), eller hvis den har sigtet paa en Ikke-Jøde og er kommet til at dræbe en Jøde, saa er han straffri.« 

Fol. 113 a. Dokumentation Side 34.

»Rabbi Asi erklærede: »Man maa lyve overfor ikke-jødiske Toldere og narre dem for Tolden, thi det læres: »Naar en Jøde og en Ikke-Jøde kommer for Retten, saa skal du (som Dommer) saa vidt muligt give Jøden Ret efter de jødiske Love, og til Ikke-Jøden skal du sige: Saaledes er det efter vor Lov, - og hvis du er tvunget til at rette dig efter de ikke-jødiske Love, saa maa du ogsaa se at give Jøden Ret, idet du siger til Ikke-Jøden: Saaledes er det efter Jeres Lov. Hvis dette heller ikke kan lade sig gøre, saa maa du se at faa Ikke-Jøden dømt ved en List.« 

Fol. 113 b.

»Hvorfra ved vi, at det er lovligt at tilegne sig Ikke-Jøders 

18

 

Baba Kamma.

tabte Ejendele? Der staar skrevet (5. Moseb. 22,3): »Med alt det, som din Broder har, tabt …« Altsaa din Broder maa du bringe tabt Ejendom tilbage, men du maa ikke gøre det til en Ikke-Jøde.« (Se ogsaaSchulchan Aruch: Choschen ha mischpat 226, 1 og 261, 2).

Fol. 113 b.

Schemuel sagde: »Det er tilladt at føre en Ikke-Jøde bag Lyset ved Tilbagebetaling (naar Ikke-Jøder har taget Fejl til egen Skade), eller bedrage ham ved Tilbagebetaling.«

(O. A. Se ogsaa Schulchan Aruch: Choschen ha mischpath 348,2).

Saaledes afkøbte Schemuel engang af en Ikke-Jøde en Guldskaal for Bronze for 4 Zus og bedrog ham ved Betalingen for 1 Zus; han sagde desuden til ham: »Se, jeg stoler paa dig.« Rabina købte engang af en Ikke-Jøde en Palme til Plantedeling; han sagde da til sin Tjener: »Gaa og hent mig af Roden, thi Ikke-Jøden kender kun Antallet.«

Rabbi Aschi var engang ude at spadsere og saa Vindruer hænge i en Frugthave, saa sagde han til sin Tjener: »Gaa hen og skaf mig at vide, hvem de tilhører, hvis de tilhører en Ikke-Jøde, saa stjæl nogle til mig, men hvis de tilhører en Jøde, saa maa du ingen tage.« 

Fol. 114 a.

»Hvis en Jøde til en Ikke-Jøde har solgt en Grund, der grænser op til en anden Jørdes Mark, saa skal Jøden lyses i Ban, da Naboen kan sige: »Du har ladet en Løve slaa Lejr ved min Grænse.« Jøden skal være lyst i Ban, indtil han overtager Ansvaret for enhver Skade, som derigennem kan opstaa.«

(Se ogsaa Baha mezia 108 b, og Schulchan Aruch: Jore de' ah 334,43). 

 

Baba Mezia.

(Mellemste Port - Om Civilprocesser).

»Hvis man beskæftiger sig med Skriften (Toraen = Mosebøgerne), saa er dette altid noget -- men ikke noget særligt; hvis man beskæftiger sig med Mischnah (O. A. Grundstoffet i Talmud), saa er dette noget, og man faar ogsaa Belønning herfor, hvis man derimod beskæftiger sig med Talmud, saa findes der intet større end dette«.

”Vi maa se Jeres Glæde! Men de skulde beskæmmes. (Essais 66,5). Det vil sige, de ikke-jødiske Folk vil blive til Skændsel, - og Jøderne vil glæde sig.« 19

 

Talmud Babli. 

Baba Mezia.

Fol. 24 a. og b.

Hvis flertallet paa en Plads bestaar af Jøder, saa maa man udraabe fundne Sager, hvis Flertallet bestaar af Ikke-Jøder, saa kan man beholde det fundne.«

Fol. 84 a.

»Profeten Elias mødte engang R. Iismael og skældte ham ud, fordi han havde angivet Jødiske Tyve (til den ikke-jødiske Regering).

(O. A. Hvor kunde R. Iismael nu ogsaa nænne det!)

Naar R. Iismael og R. Eleazar mødtes, saa kunde et Kvægpar gaa mellem dem uden at berøre dem, saa stor en Vom havde de. Engang sagde en Matrone til dem: »I kan da umuligt være Far til Jeres egne Børn.« De svarede hende: »Vore Koners Vomme er endnu større end vore.« »Ja, saa maa det da være helt umuligt,« fortsatte hun. Da svarede de hende: »Som en Mand er, saaledes er hans Styrke.« (Dommernes Bog 8, 21).

(O. A. Der følger herefter en nærmere »etisk« Redegørelse af de mægtige Kønslemmer, Rabbinerne var i Besiddelse af). 

Fol. 111 b.

»I Henhold til R. Jehuda er det ikke tilladt at stjæle fra en Jøde, men det er tilladt at stjæle fra en Ikke-Jøde.«

Fol. 114 a og b. Dokumentation Side 35.

»Engang traf Rabba ben Abuha Profeten Elias staaende paa en ikke-jødisk Begravelsesplads, og (efter at have stillet ham et Spørgsmaal) sagde til ham: »Men Mester er jo Præst, hvorledes kan det da være, at han nu staar paa en Begravelsesplads.« Profeten Elias svarede ham: »Du har nok ikke studeret Renlighedslovene, thi R. Schiman siger: »Ikke-Jødernes Grave forurener ikke, thi det hedder (Ezechiel 34. Kapitel 31. Vers): »I er Mennesker, jeg er Eders Gud, siger den Herre, Herre.« Det vil sige, Jøderne kaldes Mennesker, men Ikke-Jøderne kaldes ikke Mennesker, men Dyr.”

(O. A. Se ogsaa Jabmuth 60 b). 

Fol. 62 b.

»Rabbi Sapphra lærte i Rabbi Hijas Navn om Aager: »Der findes Handlinger, der i og for sig er tilladt, men som dog er forbudt, da de kan øves ved List gennem Aager.«

 

Baba Bathra. 

Fol. 54 b.

»Ikke-Jødernes Ejendom er som Ørkenen, den er som herreløst Gods, og den Jøde, der først tager den i Besiddelse, erhverver den.«

(O. A. Se ogsaa Schulchan Aruch: Choschen ha' mischpath 156, 5 og 271, 4). 

 

Synhedrin.

(For det høje Raad.) 

Fol. 19 b.

"Saul sagde til David: »Hvis du vil have, at jeg skal give dig min Datter Mikhal, saa maa du gaa ud og hente mig 100 filister-forhuder.« Derpaa tog David ud og hentede dem til Saul. Saul var imidlertid af den Mening, at forhuderne ikke kunde bruges til noget, medens David var af den. Mening, at de kunde bruges til føde til Hunde og Katte.«  

Fol. 52 b. Dokumentation Side 36 og 37.

»Rabbinerne lærte med Hensyn til 3. Mosebog 20. Kap. 10. Vers:

»Naar en Mand (med mindre han er mindreaarig) vil begaa Ægteskabsbrud med en anden Mands Kone (medmindre Ægtemanden er mindreaarig) - nemlig med sin Næstes Kone, - medmindre der er Tale om en anderledes Troendes Kone - saa skal han dræbes.« 

Fol. 55 b. Dokumentation Side 41.

"Kom og hør: Naar en kvindelig Person er 3 Aar og 1 Dag gammel, saa kan hun blive forlovet gennem Samleje, naar Samlejet foretages i den Hensigt. Naar en Svoger har besovet sin Broders Enke, saa har han ægtet hende. - Kom og hør: Naar en Dreng paa 9 Aar og een Dag har besovet sin Svigerinde, saa har han ægtet hende, og han kan først give hende et Skilsmissebrev, naar han bliver myndig.«

"Det læres: Tyveri, Røveri og voldelig Bemægtigelse af en smuk Kvinde er forbudt en Ikke-Jøde overfor en Ikke-Jøde og en Ikke-Jøde overfor en Jøde, men det er tilladt en Jøde overfor en Ikke-Jøde.«

»Det er forbudt en Ikke-Jøde at myrde en Ikke-Jøde, og det er forbudt en Ikke-Jøde at myrde en Jøde, - men det er tilladt en Jøde at myrde en Ikke-Jøde.«

"Det er forbudt en Ikke-Jøde at tilbageholde en IkKe-Jødes eller en Jødes Dagløn, men det er tilladt en Jøde at tilbageholde en Ikke-Jødes Dagløn.«

"Hvis Ikke-Jøder eller Smaakvægshyrder er faldet i en Grube og svæver i Livsfare, saa er det forbudt at hjælpe dem op.«

(O. A. Vi ser af fodnoten paa den dokumenterede fotokopi af Lazarus Goldschmidts tyske Talmud-Oversættelse, hvis Rigtighed bekræftes af Overrabbiner Friediger ved Synagogen i Krystalgade i København, at disse tusindaarige etiske Menneskedokumenter stadig for Jøderne har Nyhedens og Vor moderne Tids fulde Kraft, naar vi noterer den Bemærkning som (sandsynligvis Oversætteren Lazarus Goldschmidt) (?) kommer med: »B. Katz prøver i et særligt Skrift, som er udgivet i Warschau i 1895 (!) under Opbud af megen Viden og Skarpsindighed at bevise, at dette Sted

 21

 Talmud Babli.

Synhedrin. 

(Stedet, hvor man ikke maa redde Ikke-Jøder og Smaakvægshyrder fra Livsfare) ikke har noget med Livet men derimod kun med Godset (det bortløbne Kvæg) at gøre: dette maa dog kun opfattes som forsvar ikke som Sandhed.«)  

Fol. 57 b.

"En Noachide bliver henrettet gennem en eneste Dommer ved et Vidne og uden foregaaende Stævning.« 

Fol. 58 b.

"R. Chona sagde: "En Ikke-Jøde maa gerne have kønslig Omgang med sin Datter, en Slave maa have kønslig Omgang saavel med sin Moder som med sin Datter. Naar en »Noachide« har udset en Pige ti1 sin Slave, og han saa besover hende, saa skal han henrettes. Naar en Noachide besover en anden Noachides Kone paa unaturlig Maade, saa er han fri for Straf.«

(O. A. En Noachide er et Menneske, som Jøderne efter eget Udsagn sætter højere end andre Ikke-Jøder paa Grund af deres højere Moral, idet de anerkender de mest primære menneskelige Moralbestemmelser, de saakaldte "syv noachidiske Love«).

"Naar en Ikke-Jøde slaar en Jøde, saa fortjener han Døden. Naar en Ikke-Jøde giver en Jøde en Ørefigen, saa er det det samme, som om han havde slaaet selve Guddommen.«

Fol. 59 a.

"Naar en Ikke-Jøde holder fridag, saa fortjener han Døden, thi det staar skrevet (første Mose Bog 8. Kap., 9. Vers): "Dag og Nat skal de ikke have fred.«

(O. A. Det er meget interessant -- ud fra Betragtningen om Jødernes aartusindgamle høje Etik - at se, hvad de kan faa ud af et Skriftsted, som i vore danske Bibler lyder: "Saa længe Jorden staar, skal Sæd og Høst, og frost og Hede, og Sommer og Vinter, og Dag og Nat ikke aflade«). "Naar en Ikke-Jøde beskæftiger sig med Loven (Toraen), saa fortjener han Døden; thi det hedder (5. Mosebog, 33. Kapitel, 44. Vers): "En Lov bød Mose os, en Ejendom for Jakobs forsamling.«

Fol. 76 b.

» R. Jehuda sagde: "Om den, der bortgifter sin Datter til en Olding - eller som giver sin ikke fuldvoksne Søn en Kone eller som giver en Ikke-Jøde tabt Ejendom tilbage, siger Skriften: (5. Moseb., 29. Kap., 19--20): "..,. for at de Vædede maa rives bort med de tørstige, - en saadan skal Herren ikke tilgive.... 

Fol. 78 b. Dokumentation Side 38.

"Naa en Jøde dræber et Menneske i den Hensigt at dræbe et Dyr, naar han dræber en Jøde i den Hensigt at dræbe en Ikke-Jøde, eller naar han dræber et sundt foster i den Hensigt at dræbe et Misfoster, - saa skal han ikke straffes.« 

22

Fol. 92b.

"R. Jochanan sagde: "De fromme Israeliter er Herren (Jehova) langt kærere end de tjenstgørende Engle.«

Fol. 104 a.

"Rabba sagde i Rabbi Jochanans Navn: »Overalt hvor Jøderne kommer hen, skal de gøre sig til Fyrster over deres Herrer.« 

 

Aboda Zara.

(Fremmed Kultus - Afgudsdyrkelse). 

Fol. 3 a.

"Naar Messiastiden er inde, saa vil de verdslige Nationer (O. A. Ikke-Jøderne) komme for at blive Proselytter. Vil de da blive optaget? Det læres jo, at der ikke vil blive optaget Proselytter, naar Messiastiden er inde, ligesaalidt som man optog Proselytter i Davids Dage eller i Salomons Dage. De bliver paatrængende Proselytter, men den Hellige (O. A. Jehova) vil sidde der og le dem ud.« (Se Psalme 2, Kap. 4.) »Rabbi Chana ben Chanina pegede paa en Modsigelse: "Det staar skrevet (Jesaias 27, 4): "Vrede føler jeg ikke", og det hedder (Profeten Nahum 1. 2):"Herren er en Hævner og fuld af Vrede.« Det er ingen Modsigelse, det ene Skriftsted taler om Jøderne, det andet om Verdens øvrige Folk.« (Se ogsaa Berakhoth 7 a).

»Den Hellige (Jehova) sagde til Israel: «Naar jeg dømmer Jøder, saa dømmer jeg dem ikke som Verdens andre Folk.«

Fol. 6 a.

"Rabbi Tachlipha siger, at Forretningsomgang med de Kristne i H. t. Rabbi Ismael altid er forbudt.«

(O. A. Hvad Rabbinerne imidlertid forbyder paa den ene Side, det tillader de igen paa den næste, alle Forbud og Love er jo i Talmud underkastet Omstændighederne. Interessant er her kun den Kendsgerning, at Kristne udtrykkelig nævnes - og nævnes blandt Afgudsdyrkere, hvilket vore moderne Rabbinere jo meget gerne vilde benægte). 

Fol. 20 a.

Man skal ikke sælge den Fremmede (Ikke-Jøden) noget grundfast, derimod maa man sælge ham det, som er afhugget. Thi det staar skrevet (5. Mosebog, 7. Kap.; 2. Vers): "Du skal ikke vise dem Naade.« "Du skal derfor ikke taale, at Ikke-Jøder sætter Bo.«

»Rabbi Jehuda sagde: "Man maa ikke sige: hvor skøn er denne Ikke-Jødinde! Da Rabbi Akiba. saa Fru Rufus, spyttede han, lo og græd.«

Fol. 21 a.

»Man maa ikke leje Huse ud til Fremmede i Israels Land og slet ikke Marker. I Udlandet maa man leje ud til de Fremmede (O. A. Ikke-Jøder), og selv der, hvor det er til- 23

 

 

Aboda Zara. 

ladt at leje til dem, gælder dette ikke for Beboelsesrum, fordi de der kan bringe deres Afguder ind.« 

Fol. 22 b.

"Mar Ukaba sagde: »Ikke-Jøderne driver Utugt med deres Fællers Kvinder, og naar en Ikke-Jøde kommer til Kvinden og ikke finder hende, saa besover han et Dyr, som han finder der. Hvis du imidlertid ønsker det, saa kan jeg ogsaa fortælle dig, at selv hvor han finder hende hjemme, besover han Dyret, thi Mesteren sagde, at en Jødes Dyr var en Ikke-Jøde kærere end hans egen Kone. R. Jehuda fortalte, at han en Gang paa et Marked havde set, hvorledes en Ikke-Jøde købte en Gaas, besov den, drejede Halsen om paa den og aad den.«

(O. A. Man kan ikke nægte, at de gamle Rabbinere har haft en høj etisk Fantasi). 

Fol. 26 a.

"En Jødinde bør ikke yde en Ikke-Jødinde Fødselshjælp, da hun derved hjælper med til Fødslen af en Afgudsdyrker. En Ikke-Jødinde maa ikke die en Jødindes Barn, fordi man maa have Ikke-Jødinden mistænkt for Blodsudgydelse. (O. A. Det samme staar i Schulchan Aruch: Jore deah 154, 2).

Fol. 26 b.

»Rabbi Abahu lærte for Rabbi Jochanan: »Ikke-Jøder og Smaakvægshyrder skal man ikke redde, naar de svæver i Dødsfare eller naar de er faldet ned i en Grube, men man skal heller ikke støde dem ned i Gruben, derimod skal man støde Kættere, Forræddere og Frafaldne ned i Gruben og ikke hjælpe dem op. Hvis der findes en fast Stige i Gruben, saa skal man ødelægge den og sige, at man gør det, for at ikke Kvæget skal falde ned. Skulde der være en Sten for Haanden, som egner sig til at dække Aabningen over Gruben, saa skal man vælte den over Aabningen, og man skal sige: Jeg dækker kun Aabningen til saa lang Tid, som det tager at føre mit Dyr over. Hvis der findes en bevægelig Stige i Gruben, saa skal man tage den bort og sige til den eller dem, der befinder sig i Gruben i Livsfare: "Jeg skal først hente min Søn ned fra Taget.«

(O. A. Og alt dette sker kun for den kære Freds Skyld ---mipne darke schalom - hvor maa vi Ikke-Jøder være onde, hvis vi kan se ondt heri. Det samme om Ikke-Jøder og Smaakvæghyrder staar ogsaa i Abodazara 13 b og Synhedrin Fol. 57 a. se Side 40). 

Fol. 27 b.

"Naar en Jøde under Trusel om Dødsstraf bliver tvunget til at ære en Afgud, saa skal han ære den og ikke lade sig slaa ihjel!«.

24 

Aboda Zara. 

Fol. 28 a. Dokumentation Side 42.

"Kom og hør: Rabbi Johanan led engang af Tandpine. Saa gik han hen til en Matrone (O. A. Sandsynligvis en ikke-jødisk), og hun tilberedte ham et Lægemiddel til om Torsdagen og til om Fredagen. Men saa sagde Rabbien til hende: »Hvad skal jeg nu gøre. hvis jeg ogsaa faar Tandpine paa Lørdag. (O. A. Sabbat). Hun svarede: »Saa vil du ikke mere have Brug for det.« »Men«, sagde Rabbien. »hvad skal jeg gøre, hvis det nu alligevel bliver nødvendigt?« Hun svarede ham derpaa: »Vil du sværge mig, at du ikke vil røbe Lægemidlet til nogen? « Rabbien svor saa: »For Israels Gud sværger jeg, at jeg ikke vil røbe det.” Matronen gjorde ham da bekendt med Lægemidlet, og om Lørdagen (O. A. Sabbatdagen) røbede han Hemmeligheden om Lægemidlet i et Foredrag.- Man kan maaske nu indvende: »Jamen, det havde han jo svoret paa, at han ikke skulde!« - Nej, det havde han nemlig ikke, han havde kun svoret, at han ikke vilde røbe det for Israels Gud. (O. A. Som jo dog maa formodes at kende Hemrneligheden), han havde ikke sagt noget om, at han ikke vilde røbe det for Israels Folk!« Man kan maaske nu yderligere indvende: »Jamen, er dette ikke en Vanhelligelse af Guds Navn. »Nej, det kan det ikke være, da han jo faktisk i Forvejen havde meddelt Matronen, at han vilde røbe Hemmeligheden." 

Fol. 37 a. Dokumentation Side 43.

»Rabbina sagde: »Saaledes forurener et ikke-jødisk Pigebarn paa 3 Aar og een Dag, som paa dette Tidspunkt er tjenlig til Samleje, paa samme Maade som en menstruerende.«

 

Makkoth. 

Fol. 7 b. Dokumentation Side 43.

»Den, der med Forsæt har dræbt et Menneske, bliver henrettet, med mindre han er kommet til at dræbe en Jøde i den Hensigt at dræbe en Ikke-Jøde.« (Se ogsaa Synhedrin 78 b).

 

Kalla. 

(Nedenstaaende Citat fra Kalla, hvis Rigtighed i Br. A. Luzsenskys Oversættelse er bekræftet ved den ungarske Under- og Overret, findes, saa vidt jeg har kunnet konstatere, ikke i Lazarus Goldschmidts Oversættelse, og paa samme Maade forholder det sig med det herpaa følgende Citat fra Arachin).

Fol. 18 b.

"Da engang de ældste sad ved Porten, gik to Drenge forbi 

25 

dem, den ene bedækkede sit Hoved, medens den anden blottede sit af Mangel paa Agtelse for de siddende Ældste. Da sagde Rabbi Eliezer: »Den Dreng, som blottede sit Hoved, er en Horeunge (Mamser).« Rabbi Jehoscua sagde, at han var en Menstruationsunge (Ben-hannidad). Men Rabbi Akiba sagde, at Drengen var en Mamser og en Ben-hannidad. Saa sagde de ældste til Rabbi Akiba: »Hvorledes kan du have Hjerte til at sige dine Fæller imod?" Men han svarede: "Jeg vil bevise, hvad jeg har sagt.« Han gik derpaa hen til Drengens Moder, som sad paa Markedspladsen og solgte Bælgfrugter, og sagde til hende: »Min Datter, hvis du vil besvare mig et Spørgsmaal, saa vil jeg give dig Andel i det evige Liv.« Hun svarede ham: Sværg mig i Guds Navn!" Derpaa svor Rabbi Akiba ved sine Læber, men i sit Hjerte gjorde han Eden ugyldig, og spurgte hende: Hvorledes er det fat med din Søn?« Hun svarede ham: »Da jeg fejrede Bryllup, var jeg uren, og min Mand holdt sig fra mig. Brudesvenden kom imidlertid til mig, og fra ham har jeg denne Søn.« Herved blev det bevist, at Drengen var en Mamser og Ben-hannidad. Saa sagde de Ældste: »Rabbi Akiba er stor, da han beviste overfor Rabbinerne den Vildfarelse, de svævede i«, og paa samme Tid sagde de: »Lovet være Herren, Israels Gud, der har aabenbaret sin Hemmelighed for Rabbi Akiba ben Josef.«

 

Arachin.

(Se Bemærkningen til Kalla Fol. 18 b). 

Fol. 47 b.

»Et Pigebarn paa 3 Aar og een Dag bliver forlovet gennem Samleje med hende, hvis hun imidlertid er under 3 Aar og een Dag, saa betyder Samleje med hende lige saa lidt, som naar man berører øjet med Fingeren, d. v. s. det skader ikke Jomfrueligheden, da Hinden vokser til igen,«

«O. A. Et lille Pigebarn paa 3 Aar og een Dag er tjenligt til Samleje, se ligeledes Kethuboth 6 a og 9 a, Jabmuth 57 b og 60 a, Kidduschin 10 a, Aboda Zara 37 a, og den mindst 1000 Aar ældre Fortsættelse af Talmud: Schulchan Aruch). 

Menachoth.

Fol. 44 a.

»Rabbi Meir sagde: »Mennesket er forpligtet til daglig at udtale de tre følgende Lovprisninger: Velsignet være Gud (Jehova), at han ikke har gjort mig til en Ikke-Jøde, - at qahan ikke har gjort mig til en Kvinde; - og at han ikke har gjort mig til en Uvidende.«

(O. A. Det samme staar i Schulchan Aruch: Orach Chajin 46).

 

Kidduschin.

Fol. 72 b.

»Rabbinerne lærte: »En Proselyt maa gifte sig med en Bastard (O. A. Originalsproget har Mamser --- Horeunge), og Barnet bliver en Bastard.«

(O. A. samme Bemærkning, og skulde nogen efter de anførte Talmudcitater føle Trang til at gaa over til den jødiske Religion, saa maa vi gøre opmærksom paa, at en saadan nyomvendt (Proselyt) af Jøderne betragtes som det samme Kvæg som Ikke-Jøder). 

 

Taanith. Fol. 18 a. 

»Det læres: »Den 28. Adar (Marts) fik Jøderne et godt Budskab, nemlig at de igen maatte beskæftige sig med Toraen. Den ryggesløse Regering havde nemlig iværksat Religionsforfølgelser mod Jøderne, de maatte ikke beskæftige sig med Toraen, de maatte ikke lade deres Sønner omskære, og de maatte ikke holde Sabbat. Jehuda ben Samua og hans Fæller indhentede derefter Raad hos en Matrone, og denne sagde til dem: »Gaa ud og larm op om Natten.« Derpaa gik de ud og larmede op om Natten, idet de raabte: »O Himmel, er vi ikke jeres Brødre, er vi ikke Børn af samme Fader og samme Moder, paa hvilken Maade er vi anderledes end andre Nationer og andre Sprogstammer, eftersom I hænger saadanne svære Bestemmelser over os.« Da ophævede den ryggesløse Regering Forfølgelsen, og denne Dag gjorde man til en Festdag.«

29

 

Dokumentation! 

I det herefter følgende Afsnit fremlægger jeg Beviser for mine Oversættelser, idet hver følgende Side udviser en Fotokopi af den paagældende Side i den babylonske Talmud (Talmud Babli). Fotokopien er taget af Det kgl. Biblioteks Fotograf og Af trykkets Ægthed er bekræftet ved Bibliotekets Stempel.

De af mig oversatte Steder er understregede paa Fotokopien. 

 

Efterskrift. 

Med Talmud Babli, Taanith Fol. 18a synes jeg, det vil være passende at slutte min foreløbige Gennemgang af de jødiske Leveregler, selvom det kunde være fristende at fortsætte Bind efter Bind.

Jøderne har ikke forandret sig. De var i Tidernes Morgen, som de er idag. Stedet fra Taanith Fol. 18 a kunde godt staa som Motto over Brølet i Verdenspressen, naar Jøderne ser sig opdaget, - og naar enkelte Lande ryster dem af sig eller sætter dem paa Plads. Saa er det, vi har Jødernes Larmen op om Natten paa Verdenspressens natlige Jøderedaktioner:"Er vi da ikke Jeres Brødre, er vi da ikke alle Mennesker, er vi da ikke alle lige, hvorfor er andre Mennesker da saa onde imod os.«

Vi ser desuden fra samme Citat Taanith fol. 18 a. – at Jøden stadig konsekvent og uafvigeligt, men tilpasset efter Livets og Tidens forhold følger Læren Talmud.

I disse Talmud-Citater har jeg holdt mig til, hvad der er offentligt tilgængeligt og kontrollabelt for alle Danske, der blot kan en Smule Tysk, - men selvom det paa Forhaand vilde lyde utroligt, - saa vil disse let kontrollable og/eller dokumenterede Citater sikkert give mine Læsere en forstaaelse af, at den udvidede Talmud (Toraen, Talmud, de rabbinske og kabbalistiske Værker samt Schulchan Aruch) indeholder langt forfærdeligere Ting, - Ting overfor hvilke selv den mest løbske fantasi bliver en ren Snegl. Jeg vil imidlertid her anføre et Talmudcitat paa en mere udførlig Maade, og samtidig meddele den danske Offentlighed, hvad en tysk antijødisk Talmududgave: Der Talmud sagt uns (Berlin 1936) siger dertil: Stedet lyder efter Talmud Babli (Lazarus Goldschmidts Oversættelse):

"Pesachim fol. 49 b. »Rabbinerne lærte: Et Menneske maa sælge alt, hvad han har, og gifte sig med en Skriftklogs Datter, thi saa er han sikker paa, at hans Søn bliver Skriftklog, naar han selv dør eller kommer under Ban.

Han skal ikke gifte sig med Datteren af en Mand af det menige folk, thi hvis han dør eller kommer under Ban saa er hans Slægt kun af det menige folk.

Hvis han ikke kan finde en Skriftklogs Datter at gifte sig med, saa maa han se at gifte sig med en betydende Mands Datter, hvis han heller ikke kan det, saa maa han se at gifte sig med en Synagogeforstanders eller Børnelærers Datter.

Kun maa han aldrig gifte sig med Datteren af en Mand af det menige folk, thi det er en Vederstyggelighed, og deres Kvinder er en Vederstyggelighed, - og om de-

48 

res Døtre hedder det: forbandet være de, der sover sammen med et Dyr. 

Rabbi Eleazar sagde: En Mand af det menige Folk maa man slagte paa en Forsoningsdag. der falder paa en Sabbath. Hans Elever sagde til ham: Mester, sig dog schæchte. Men Rabbi Eleazar svarede: Schächtning fordrer Velsignelse, men Slagtning ikke.«

Rabbi Senmel ben Nahmani sagde i Jochanans Navn: En Mand af det menige Folk maa man sønderrive som en Fisk.

Rabbi Semuel ben Lichaq sagde: Man maa slaa ham ned bagfra.«

Den ovenfor omtalte tyske Udgave med Talmudcitater føjer hertil:

(Som vi ved, har alt, hvad der læres og fortælles i Talmud i Modsætning til det overfladiske Indtryk, en dybere Betydning.

Da Jøderne lever spredt mellem andre Folk, saa retter enhver given Anvisning sig mod Værtsfolkene, som altid er Ikke-Jøder. Fremfor alt har de talmudiske Anvisninger det Formaal at give de enkelte Jøder Vaaben i Hænde i Kampen mod Værtsfolket.

Af ovenstaaende Afsnit kan man se paa hvilken Maade Læresætninger i Nøglestil nedlægges i Talmud, som altid maa blive til Værtsfolkets Ulykke: Læresætninger, som paalægger Jøderne at trænge ind i Værtsfolkets indflydelsesrige Kredse for at udøve ødelæggende Arbejde.

Man kan læse det ovenstaaende Talmudsted omtrent som følger:

Et Menneske (naturligvis en Jøde, da Gojim jo ikke er Mennesker) skal i det fremmede Land fralægge sig enhver unyttig Samvittighedsfølelse. Han skal forsøge at trænge ind i Værtsfolkets indflydelsesrige Kredse gennem Giftermaal, han skal aldrig indgifte sig i almindelige Kredse, da dette intet nytter ham og heller ikke vil hjælpe ham i Tilfælde af Besværligheder.

Hvis han ikke kan gifte sig med Døtre i de førende Kredse, saa kan han ogsaa henvende sig til Døtre af Gejstligheden eller Lærerstanden, fordi der i det mindste her bliver givet ham Mulighed for at paavirke og ødelægge Værtsfolket med jødiske Ideer i ikke ringe Maalestok. Naar Jøden indgifter sig paa den Maade i Værtsfolket, saa ser man bort fra, at hans Kone ikke er Jødinde.

Under alle Omstændigheder er den forbandet, som trods denne Anvisning gifter sig med en Datter af det menige Folk, eftersom et saadant Giftermaal er formaalsløst.

De øvrige Anvisninger siger, at man maa myrde en Mand af det menige Folk (Ikke-Jøde), og hvis det er nødvendigt endog bagfra, dvs. snigmyrde ham, og især paa en høj Helligdag!!! (Ritualmord)!

Hvis man vil schæchte ham, saa maa det ske rituelt (Schæchtning fordrer Velsignelse).

Ved Tydningen af det omtalte Talmudsted maa man give Agt paa, at Rabbi Eleazar paa sine Elevers Opfordring til at sige, »schlachten« i Stedet for »metzelth ikke udtale et Forbud, men kun fastslaar, at Udtalelsen af en Velsignelse er nødvendig, hvis der er Tale om »schlachten« (Schächtning).«

Det forekommer mig under alle Omstændigheder, at ovenstaaende »antijødiske« tyske Udlægning er særdeles interessant.

Endnu et Talmudsted har jeg gemt til denne Efterskrift. Talbud Babli, Baba Kamma Fol. 113 b:

»Rabbi Bebaj ben Gidel sagde i Rabbi Simon den Frommes Navn: »Det er forbudt at røve noget fra en Ikke-Jøde, dog er det tilladt at beholde hans tabte Ejendom.«

Der indvendes nu: »Hvorledes kan det være, at det er forbudt at røve noget fra en Ikke-Jøde, det staar dog skrevet: "Og du skal fortære alle de Folk. som Herren din Gud giver i din Vold.« (5. Mosebog 7. Kap. Hi. Vers).

"Jamen, dette gælder kun til den Tid, da de er i din Vold, ikke for den Tid, da de ikke er i din Vold. Det er derimod tilladt at beholde Ikke-Jødens tabte Ejendom, thi Rabbi Hama ben Gorja sagde i Rabhs Navn: »Hvorfra ved vi, at det er tilladt at beholde Ikke-Jødens tabte Ejendom?« Det staar skrevet: »Med alt det, som din Broder har tabt«, Din Broder maa du give den tabte Ejendom tilbage, men du maa ikke give Ikke-Jøden tabt Ejendom tilbage …(O. A. Se Fortsættelse paa Side 17 og 18 i mine Talmudcitater).

Den allerede ovenfor nævnte tyske Udgave "Der Talmud sagt uns« føjer hertil følgende Bemærkninger:

»Røveri fra Ikke-Jøder er i og for sig tilladt, derfor fremkommer det forundrede Spørgsmaal, hvorledes det kan være, at det er forbudt at røve fra en Ikke-Jøde, naar der dog staar i Skriften »Du skal tilintetgøre (i den tyske Tekst staar »fortære«) alle de Folk. som Herren din Gud giver i din Vold.« Som Svar bliver det sagt - ogsaa ved Hjælp af Eksempler.. -- at Røveriet, før Jøderne har den fulde Magt, maa fore- 

50

gaa paa en saadan Maade, at Ikke-Jøderne ikke mærker det, saaledes gennem ulovlig Tilegnelse af fundne Sager, Forfordeling, Fejlgivning eller Fejltælling ved Betalinger, daarlig Maal og Vægt, Udnyttelse af Fejltagelse osv.

Først naar Herren har givet Ikke-Jøderne i Jødernes Vold, dvs. naar Udbytningen af Folkeslagene kan foregaa aabent og uden Fare for Jøderne, fordi de har tilrevet sig Statsmagten, først da kan man gaa bort fra det forsigtigere System.« 

51 

Kristendom og Jødedom. 

At Forstaaelsen af Jødedommens Farlighed for Kristendommens Opløsning og Opløsning af de menneskelige Samfund i det hele taget var betydelig større for et Par Generationer siden blandt den danske Kirkes Førstemænd end idag, viser blandt andet Professor i Teologi Frederik Nielsen i sin lille Bog »Den moderne Jødedom«. udkommet i København i 1879 paa Karl Schønbergs Forlag. Han skriver heri paa Side 29 og 30:

”Vi vil slutte med at anføre en Udtalelse om Jøderne og deres sociale Betydning fra en Mand, der ikke kan regnes til de religiøst eller politisk bornerte. Schäffle skriver i den sidste Del af sit store Værk (Bau und Leben des socialen Körpers. VI, 1878. S. 460 flgd.) efter at have prist Jødernes Monoteisme: » De er et opløsende (zersetzendes) og Gæring frembringende, kosmopolitisk Element i den menneskelige Folkefamilie. De lader sig ikke opsuge af Folkene, men de er tilbøjelige og i Stand til at oplløse andre Folkeslags Tro, Skikke, Forfatning og sociale Tilstand, og de kan blive den stærkeste Surdejg imod indskrænket national Forsumpning og Stagnation. I denne Funktion er de i Aartusinder blevne kække, tildels frække, men ogsaa skarpsindige og kritiske, og de har indtil den nyeste Tid bragt Bevægelse i det indre Liv hos de Folk, blandt hvilke de har faaet Indpas. Denne verdenshistoriske Rolle har det udvalgte Folk endnu ikke udspillet. Dets Idealister har i Aartusinder og lige til denne Dag indledet de største Omvæltninger; dets Aagerkarle har ubevidst arbejdet paa at rokke ved hele Samfundets Sammensætning. Ved deres ejendommelige Egenskaber opnaar Jøderne af og til Herredømmet, men ved de samme bliver de stedse brat styrtede fra det.« Hvis Schäffle har Ret, kan det næppe kaldes inkonsekvent, naar en saa konservativ Politiker som Biskop Martensen udtaler sig om Jøderne, som han har gjort det i den kristelige Ethik.

Den store aandelige Begavelse, (i 1884) afdøde Biskop H. Martensen havde skrevet "Den kristelige Ethik«. I "Den specielle Del, Anden Afdeling: Den sociale Ethik,« (Tredie Oplag, Gyldendals Forlag, København 1879) skriver Biskop Martensen følgende om Jøder (Side 129 til 133 § 48):

"Naar vi her blandt de opløsende Kræfter i det kristelige Stats- og Folkesamfund særlig fremhæver og dvæler ved den moderne Jødedom, da er det fordi der ved denne er traadt en ny Potens frem paa Skuepladsen, hvor den ikke tilforn har kunnet spille nogen Rolle. 

52

Thi i Kristenheden var Jødernes Tilstand først en fortrykthedens Tilstand og de har, navnlig i Middelalderen lidt meget Ondt og mangehaande Mishandlinger af de Kristne, hvortil de dog ved deres Udsugelser selv har givet megen Anledning. Sidenefter blev de tolerede og fik borgerlige Rettigheder. Men efter at i Kraft af den franske Revolutions Principer og den paa disse baserede Liberalisme politiske Rettigheder tildeles Alle, uden Hensyn til Religion; efter at saa mange Samfundsbaand er blevet løste, og Individualismen har gennemtrængt alle forhold, er Jøderne kommet til et Trin og indtraadt i et Stadium, hvor de kan gaa aggressivt, angrebsvist tilværks mod Kristendommen. Vi taler ikke om de ortodokse, talmudiske Jøder(?), vi taler om den store Mængde af moderne Jøder, der ganske har afført sig deres fædres Religion, uden dog derfor at opgive deres nationale Pretentioner. Disse moderne Jøders Religion er den franske Revolutions Kosmopolitiske Principer om Menneskerettighederne og de dermed sammenhængende Kultur- og Civilisations-Idealer, hvilke de har tilegnet sig, og hvilke de udgiver for Jødedommens sande Indhold, som den ægte Humanitetsreligion, af hvis Virkeliggørelse de forventer et jordisk-messiansk Rige, et Lyksalighedens Rige paa Jorden, hvor Israels Børn baade ved Kapitalens, ved Ordets, ved Aandens og ved Kulturens Magt skal udøve Herredømmet, den ledende, toneangivende Indflydelse over alle andre Nationer, i hvilke Kristendommen mere og mere bliver et forældet og; udlevet Væsen. Thi denne Anskuelse, at Israels folk skal udøve Herredømmet over alle andre Nationer, at denne Nationalitet saa at sige er den kongelige Nationalitet, til hvilken alle andre Nationaliteter skal staa i et Slags Vasalforhold, har de ikke opgivet tilligemed deres andre gamle Traditioner. Til Udøvelsen af dette Herredømme har de i vore Dage gjort en kraftig Begyndelse, idet de er kommet i Besiddelse af tre Magtmidler. der udøver en bestemmende Indflydelse paa hele den sociale og politiske Tilstand, nemlig Kapitalen, Deltagelse i de politiske Rigsdage og Pressen. Ved Kapitalen udøver de Indflydelse paa selve de politiske forhold og foretagender, paa Krig og fred. Paa de politiske Rigsdage forbinder de sig med Liberalismen og stemmer for Kirkens Adskillelse fra Staten, for Nægtelse af Penge til kirkelige formaal, for Civilægteskaber og andre liberale forslag; og den europæiske Presse er i flere Hovedstæder overvejende i Jødernes Hænder, der i ledende Artikler bearbejder den offentlige Mening om alle Tidens Spørgsmaal, ja selvom Stridighederne. 

53 

mellem de kristelige Konfessioner, mellem Ultramontanismen og Protestantismen, Paven og Kejseren. -- Alt fra de jødiske Interessers Standpunkt. En moderne Jødelitteratur er allerede udviklet i ikke ringe Omfang, og de søger at udbrede det som en Erkendelse, hvis Gyldighed kun kan benægtes af Udannede og af saadanne, der er blevet tilbage paa et forældet Standpunkt, at Litteraturens Højdepunkt og ypperste Blomst findes - ikke hos Schiller, Goethe og de andre, den nyere Humanitets Heroer, men hos Heine, Börne og beslægtede jødiske forfattere, der hævder den frie Tankes Ret imod en borneret Kristelighed, for hvilken hine Heroer ikke ganske kan frifindes. Fra den tidligere Humanitetsperiode gælder Lessing dem som den Ypperste, fordi han har skrevet »Nathan den Vise«. Maalet for alle disse Bestræbelser er det ovennævnte jordisk-messianske Humanitetsrige. Og en Grundbetingelse for at dette kan naaes, er, at Kristendommen trænges ud af det offentlige Liv. Herpaa, paa at udvise Kristendommen af det offentlige Liv, af Lovgivningen og af de offentlige Indretninger, paa at overskære alle Baand. der knytter Nationerne til Kristus, arbejder de ved Dag og ved Nat, fordi den Messias, paa hvem de Kristne tror, men som Jøderne har forskudt og korsfæstet, er den vedvarende forhindring og Anstødssten for deres Bestræbelser; fordi folkenes Bekendelse til ham, fordi Love og Institutioner, der giver Vidnesbyrd om hans Herredømme og Rige, er dem til forargelse, gør et bebrejdende og dømmende Indtryk paa dem. At denne Messias er en falsk Messias, hans Rige en Illusion, er deres Drøm, som de søger at give Virkelighed, og i denne Drøm styrkes de mægtigt ved det frafald, der er indtraadt i selve Menneskeheden, og ved al den Daarlighed og Slethed, der viser sig hos de Kristne, og af dem idelig paaberaabes. For at virkeliggøre deres Ideal, forener de sig, som allerede antydet, med Liberalismen og prædiker paa alle Maader Tolerancens Evangelium, hvilket hos dem betyder, at alle religiøse Bekendelser i det politiske og sociale Liv bør være indifferente. I Tolerancens Navn arbejder de paa at udslette alle religiøse og kirkelige forskelle, fremfor Alt de herpaa beroende forskelle i Rettigheder, søger de at trænge Kristendommen tilbage til Privatlivet, og at reducere den til et blot Privatanliggende, kræver, at Adgangen til alle Statsembeder uden Undtagelse, f. Eks. til Dommerembeder, skal staa aaben for Alle, og ikke være betinget ved Religion. Af de offentlige Skoler søger de at faa den kristelige Religionsundervisning fjernet, og taaler i det højeste en de- 

54 

istisk Religion med almindelige moralske Begreber, uden noget Positivt-Religiøst tør tages med; kræver at i de offentlige Skoler Jesus Navn kun nævnes som Navnet paa en historisk Person, men ikke som det Navn, i hvilket Menneskene alene kan frelses, fordi dette indeholder en Fornærmelse mod Jøderne, hvilken Indrømmelse ogsaa ved Liberalismens Hjælp allerede er givet i Holland. Ogsaa med Nationalliberalismen har de sluttet Forbund, ja har endogsaa ved visse Lejligheder understøttet Nationalitetsbestræbelserne. Dog gør de det ikke for selve Nationalitetens Skyld, men for den individuelle Friheds Skyld, som de derved haaber at fremme. Thi i sig selv er deres Bestræbelser af en rent kosmopolitisk Natur, som Menneskerettighederne i den franske Revolution. For selve Nationaliteterne, nemlig Hedningernes og de Hedningekristnes, med deres historiske Overleveringer og deres ved Historien dannede Indretninger, har de ingen Interesse. Virkelig hjemme, nemlig med Aand og Hjerte, bliver de ikke i nogen Nation, om de end med stor Lethed tilegner sig dens Sprog, det daglige Livs Sæder og Skikke. De kan vandre fra Nation til Nation, og i udvortes Betydning finde sig hjemme allevegne, naar de kan finde den individuelle Frihed og den frie Konkurrence, hvilket er det, hvorfor deres Hjerte banker. Nationernes Vel og Vee berører dem kun udvortes. Men selv føler de sig som en Nation, i Modsætning til "Folkene" af den hedenske Herkomst, og bevarer Følelsen af deres Superioritet, om denne end ikke er anerkendt af andre, end dem selv. Og om de end kan udfolde borgerlige og rent humane Dyder, er det dog en ofte gjort Bemærkning, at midt under store historiske Kriser, der er afgørende for Nationernes Skæbne, for Liv eller Død, hvor Alles Hjerter svæver mellem Haab og Frygt, vedbliver de uforstyrret at drive deres Forretninger, og hengiver sig med en beundingsværdig Besindighed til Beregninger om Statspapirers Stigen og Falden, og andre hermed forbundne Spekulationer. Vi kan derfor kun betragte det som et Misgreb, at man uden nogen Indskrænkning har givet Jøderne de samme politiske Rettigheder, som Landets egne Børn. De er i ethvert Folk kun Gæster, og bør med al Humanitet behandles som saadanne. Men hvor stor Imødekommen man end viser en Gæst, falder det En dog aldrig ind, at gøre ham til Medregerende, Medherskende i sit Hus. Nu er Jøderne ved Liberalismens, ja Nationalliberalismens Principer og ved deres uhyre Pengemagt blevet herskende i Samfundet, og mere og mere vil de udbrede deres Herredømme. (Fodnote af Martensen: Selv en 

55 

anset Forfatter af den liberalistiske Retning, R. MOHL, betragter det som en Overilelse, at man har givet Jøderne politiske Rettigheder. Han støtter sin Betragtning væsentlig til Jødernes »dobbelte Nationalitet«. En Jøde kan være Tysker, Englænder o. s. v., men først og fremmest er han Jøde. Men der gives Funktioner i Statslivet, som kræver en udelt fædrelandsk Følelse, kræver den hele, ikke blot den halve Mand.)…«

Biskop Martensen har øjensynligt ikke haft tilstrækkelig Kendskab til de ortodokse Jøders »Talmud«, - men hans Ord taler manende til Folk, der mener, at »moderne« Jøder har forkastet Tanken om Planerne i »Toraen« og »Talmud" til Opnaaelse af Jødernes Verdens herredømme.

 

Jødedommen i Defensiven.

Vore »danske« Rabbinere Dr. phil. Marcus Melchior og Overrabbiner Dr. phil. Moses Friedigers mærkværdige Indstilling til Moralbegreberne Sandhed og Løgn, tillader jeg mig i det efterfølgende at komme ganske kort ind paa.

Jeg begynder med den skriftkloge Farisæer Rabbiner Dr.phil. Marcus Melchior, som har haft den Ære at tale til dansk kristen Ungdom (F. D. F.) paa en Skærtorsdag, - altsaa Dagen før Jøderne myrdede Kristus, - og jeg henholder mig til hans anbefalelsesværdige Bog »Man siger, at Jøderne -«, som er udkommet paa Det Schønbergske Forlag, trykt hos Oscar Fraenckel og Co., i Aaret 1936.

Side 8 siger Rabbineren i sin Bog:

»Det jødiske Samfund - levende Mennesker, der bæres oppe af levende Ideer - anklages i dets Totalitet for en Række modbydelige Gerninger og skændige Karaktertræk. Man er snu nok til at stille alle Jøder, uden Undtagelse, under Anklage. Det skal jo nok altid passe, at der i et stort Samfund er nogle mislykkede Individer, og saa kan man bagefter sige, at man ikke har taget helt fejl.«

Jeg foreslaar Rabbineren at tage dette op til et nyt Moralpaabud i den udvidede Talmud. Der kunde jo passende komme til at staa:

»Rabbi Melchior lærte: »Man maa være snu nok til at stille alle Antisemitter, uden Undtagelse, under Anklage. Det skal jo nok passe, at der i de store Samfund er nogle mislykkede Individer, og saa kan man bagefter sige, at man ikke har taget helt fejl.«

Ganske særligt da jeg ser, at Rabbineren efter sit Hjertesuk kort efter gaar over til at praktisere denne Livsvisdom, idet han paa Side 20 skriver: 

56

»Antisemitterne tillægger Jøderne alle de forbrydelser, de selv gør sig  skyldige i,-«

Det er en alvorlig Anklage, Rabbineren derigennem fremkommer med overfor en overvejende Del af det danske folk, hos hvem han i Dag nyder Gæsteret.

Rabbineren bruger endnu flere Sider af sin Bog til Bortforklaring af Kendsgerningerne om det jødiske Grundlovssted (se Rabbinerens Bog Side 39) i 5. Moseb., 23. Kap. 20. Vers.

»Af en fremmed maa du tage Aager, men af din Broder maa du ikke tage Aager, at Herren din Gud maa velsigne dig i alt det, som du udstrækker din Haand til i det Land, som du kommer hen til for at eje det«,

--og paa Side 28 siger Rabbineren:

»Den bibelske Rentelov, der tillader at tage Rente af den fremmede, men ikke af »din Broder«, faar allerede sin skæve misvisende Fortolkning derved, at der i Oversættelsen bruges »Aager« i Stedet for »Rente«. Saa let gaar det nu heller ikke! Vor Tros Reformator er mindst dobbelt saa paalidelig som Rabbi Marcus Melchior. - og Morten Luther, der sikkert kunde skelne et »Alef« fra et »Beth«, har oversat til Aager. Og Stedet lyder nøjagtig som ovenfor citeret endnu i danske Bibler til 1907.

Og som man vil se af mit fotokopierede og dokumenterede Bilag Side 44, saa bruger selve Rabbinerens Racefælle Lazarus Goldschmidt i sin af Overrabbiner Friediger bekræftede tyske Oversættelse af Talmud Babli Ordet Aager, bl. a. som vi ser ved et Citat af samme Grundlovssted i Toraen anført i Baba Mezia Fol. 71 a, hvor det hedder:

»Af en fremmed skal du tage Aager (eller direkte efter den tyske Oversættelse: En fremmed skal du beaagre ..")«

Dette kan Rabbiner Marcus Melchior ikke være uvidende om, da det jo maa være Lazarus Goldschmidts Oversættelse, han berømmer i sin Bog Side 43: »en fortrinlig tysk Oversættelse (et enestaaende !) Værk paa 10.000 Sider.«

Side 41 siger Rabbineren om den opr. Talmuds yngste Del af Lovudlægningen Gemara (ca. 500 Aar efter Kristus): »I Gemara er alle Indlæg i en aarhundredelang Diskussion gengivet som efter et Stenogram, i hvilket Intet kunde retucheres eller forskønnes.«

Disse Rabbinerord er jo ligefrem en Foræring. Mine Læsere kan af de paa Siderne 36 og 37 dokumenterede og fotokopierede Sider af Talmud Babli, Synhedrin Fol. 52 b, forvisse sig om, at det er Gemara: at en Jøde efter jødiske Love er hjemfalden til Dødsstraf, saafremt han driver Hor med en anden Mands hustru - medmindre det er en Ikke-jødisk Kone, han driver hor med.

57

Er Ikke-Jøderne i H. t. Talmud Dyr eller Mennesker.

»Gang paa Gang«, skriver Rabbiner Marcus Melchior paa Side 54 og 55 i sin Bog, »citeres i de antisemitiske Skrifter og Tale en talmudisk Sætning, af hvilken det skal fremgaa, at Ikke-Jøderne ikke kan betragtes som Mennesker, men som Dyr, ...

. . .. Faktisk staar der i Talmud en Passus, der ordret oversat lyder saaledes: »I kaldes Adam (Menneske), men Hedningene kaldes ikke Adam.« ...

….Idet vi bemærker, at den citerede Sætning kun lyder som ovenfor anført (I er kaldet Adam, men Hedningene er ikke kaldet Adam«), og at Tilføjelsen»de er Dyr« er frit opfundet for Tilfældet, skal vi....

Saavidt den filosofiske Doktor Melchior, og hans Overordnede, Jehovas Ypperstepræst Moses Friediger skriver i sit Responsum til Københavns Byret om samme Sag:

»Slutningsbemærkningen om, at »Ikke-Jøder ikke kan betragtes som Mennesker, men kun som Dyr«. er saa uhyrlig, saa vanvittig, at man ligefrem vægrer sig ved at nedskrive et Forsvar derimod. Ordene »men kun som Dyr« er tildigtet«.

Saavidt de to skriftkloge Farisæere, og saa tillader jeg mig at oversætte til Dansk af den af Overrabbiner Moses Friediger ved Synagogen i Krystalgade bekræftede tyske Oversættelse af Talmud Babli, Baba Mezia, Fol. 114 b (se dokumenteret Fotokopi Side 35):

»Profeten Elias sagde: Jøderne kaldes Mennesker, men Ikke-Jøderne kaldes ikke Mennesker, men Dyr.«

 

Er det efter Talmud tilladt at skænde et Ikke-Jødisk
Pigebarn paa 3 Aar og een Dag? 

Rabbiner Marcus Melchior siger herom paa Side 59 i sin Bog: »Man siger, at Jøderne...«:

»For nylig bragte gode Venner mig et antisemitisk Blad, i hvilket der bragtes Talmud-Citat for, at det er Jødens fornemste Opgave at »skænde kristne Pigebørn, naar de er 3 Maaneder gamle«. Jeg kunde kun sige, at naar Beskyldningen gøres tilstrækkelig grotesk, behøver den ingen Imødegaaelse. Hvis der i det her angivne Citat havde været Tale om 3-Aars Pigebørn, vilde Sagen maaske have været alvorlig nok (!), men naar man gik ned til 3 Maaneder, var det øjensynligt, at man selv ikke ønskede at blive taget alvorlig. Efter Indtrængende Opfordringer undersøgte jeg imidlertid dog det anførte Sted i Talmud. Og Ulejligheden betalte 

58

sig! Det viste sig nemlig for det første, at der ikke var Tale om 3-Maaneders Pigebørn, men om 9-Aars, for det andet, at der ikke var Tale om kristne, men om jødiske Børn, og for det tredie, at det ikke var det skændige Spørgsmaal om, hvorvidt man tør skænde disse eller ej, der behandles, men om, hvorvidt de falder ind under de bibelske, sanitære Renhedsforskrifter eller ej.”

Det er særdeles interessant, at Rabbineren straks og spontant talmudmæssigt oversætter »ikke-jødisk« til »kristen« i hans Omtale af »Citatet«.

Mine Læsere kan omg. se Rabbinerens Benægtelse af Kendsgerninger, naar jeg henviser til den fotokopierede Dokumentation af Talmud Babli, som findes paa Side 43, nemlig Aboda Zara 37 a, hvor der tydeligt staar skrevet:

»Rabba sagde: derfor forurener et ikke-jødisk Pigebarn paa 3 Aar og een Dag, som paa dette Tidspunkt er tjenlig til Samleje, paa samme Maade som en Menstruerende.«

I fodnoten staar:

»En 9 Aars Drengs Kønsdrift er moden, men derimod ikke et Pigebarns paa 3 Aar, selvom hun er tjenlig til Samleje.« 

59

 

Hvem citerer galt? Hvem citerer mod bedre Vidende?
Hvem river Stykker løs fra Talmud, saaledes at de faar
en anden Mening end den oprindelige? 

Ja, det er os, der faar Skyld derfor. Det er de lærde skriftkloge Rabbineres Anklage mod os læge Antisemitter, som maaske nu og da, - særlig paa Begyndelsesstadiet af vor Opvaagnen -, kan komme for Skade gennem Trykfejl o. l. at citere et Talmudskrift under forkert Kildeangivelse, naar vi tuller rundt i fremmedord som Aboda Zara (aboto soro), Synhedrin (Sanhedrin, Synedrium), Baba Qamma (Kama), Jore deah (Jorede' ah), Mischna, Midrasch, Jad chasach og Gud ved hvad, særlig da de skønne hebræiske eller aramæiske Ord staves forskelligt paa forskellige Tider. Dette afskrækker os imidlertid ikke, blandt andet fordi vi ved, at vi er ude af Stand til at fejlcitere en Uhyrlighed saa stor, at den jo ikke under alle Omstændigheder findes større i Talmud.

Det er Realiteten!

Og lad os saa se blot paa enkelte af Rabbinernes Citater. Paa Side 68 citerer Rabbiner Marcus Melchior i sin Bog:

»Man siger om Jøderne -«:

»Statens Love har bindende Kraft for enhver Jøde (Talmud, Baba Kamma 113 a)«

For det først saa burde dette være en Selvfølgelighed, som det aldrig skulde være nødvendigt at præcisere overfor nogetsomhelst Menneske, og for det andet saa kan mine Læsere selv forsikre sig om - ved den fotokopierede Dokumentation af Baba Kamma (Baba Qamma) 113 a paa Side 34 - at den af Rabbiner Marcus Melcior citerede Sætning i høj Grad er revet ud af Sammenhænget, - idet den kun forekommer som en Indvending, der skal gendrives, i en Diskussion, hvor Rabbi Asi kommer til den Konklusion, at man maa snyde ikke-jødiske Toldere og lyve for dem, og at man om fornødent skal bruge en List for at faa en Ikke-Jøde dømt, hvis man som jødisk Dommer bliver nødt til at rette sig efter Statens Love.

Paa samme Side 68 i Rabbiner Marcus Melchiors Bog citerer Rabbineren fra Talmud, Makkoth 24 a og Synhedrin 24 b:

»Den, der driver Aager, er uegnet til at aflægge Vidneudsagn, thi han er at ligne ved den, der udgyder Blod, og han faar ikke Andel i det tilkommende Liv.«

Javel, men der staar intet om, at det er forbudt at tagAager fra Ikke-Jøder, - og hvad man ligner den Jøde ved, som tager Aager af sine Racefæller, det interesserer os ikke. 

60

Men saafremt den lærde Marcus Melchior virkelig skulde være uvidende derom, saa vil jeg gerne belære ham om, at Rabbi Bechai (ca. medio det 16. Aarhundrede) paa Fol. 113 d. i Udlægningen af de 5 Mosebøger om netop den af Rabbi Marcus Melchior anførte Pasus i Talmud, Makkoth Fol. 24, skriver:

»Vore Rabbineres Paastand i den talmudiske Traktat Makkoth Fol. 24 a om, at Ordene i Skriften (Psame 15,5) ogsaa angaar Gojim (Ikke-Jøder), er urigtig, thi de Ord indeholder ingen Befaling, som forbyder at tage Aager af Gojim. Tværtimod kan de kun betragtes som en Besværliggørelse, af hine Folks Handlinger, som gennem at undlade at tage Aager af Gojim mener at kunne blive delagtige i den Naade, som loves i den Psalme«.

(Ovenstaaende Citat er taget efter Br. A. Luzsenskys Talmud-Oversættelser, hvis Rigtighed er bekræftet baade ved Over- og Underret i Ungarn).

Da jeg i Overrabbinerens Responsum saa et Par »gode« Talmudsteder anførte, tvivlede jeg paa, at de kunde være ubetingede. Overrabbineren citerer SABA BATRA 88 b, som følger:

»Bedrageri med falsk Maal og Vægt er en sværere Forsyndelse end en Forbrydelse mod Moralen.«

Nu staar der i Talmud Babli, Baba batra 88 b. i den af Overrabbineren godkendte Lazarus Goldschmidts Oversættelse ordret:

»R. Levi sagte: Die Bestrafung für (falsche) Masse ist schwerer als die Bestrafung für Unzucht, (Fodnote 432: Unter ‚**** ist jeder in der Schrift - cf. Lev. Kap. 18 - verbotene Beischlaf zu verstehen)..........«

(Dokumentation Fotokopi Side 45).

Henvisningen er saaledes til 3. Mosebog 18. Kapitel, og der staar herefter i det af Overrabbineren anførte Sted: Der er strengere Straf for at benytte falsk Maal end for (f. Eks.)

at blotte din Fars Blusel.

at blotte din Mors Blusel,

at blotte din Søsters Blusel.

D. v. s., der er mindre streng Straf for enhver Form for Blodskam, for Homoseksualisme, for kønslig Omgang med Dyr etc., end der er for falsk Maal (og Vægt).

Om dette nu er et »godt« Talmudsted overlades til nordiske Menneskers Bedømmelse.

Jeg vil nu gøre opmærksom paa, hvad Overrabbineren siger i sit Responsum om, hvorledes Forfalskninger af Talmud finder Sted, bl. andet:

   ». . .. man river en Sætning eller en Ytring ud af dens 

61

      Sammenhæng, hvorved den faar en anden Mening.«

Ja, det ser jo ud til, at Overrabbineren kender Metoden, - men det er vel utænkeligt, at han selv kan praktisere den!?

Som Bevis paa Jødernes Ædelmodighed citerer han CHULLIN (= Holin) 94:

      »Du maa ikke bedrage nogen, heller ikke Hedningen.«

Lad os da ikke opholde os ved det ejendommelige i, at denne Eftersætning bør tilføjes, men se, hvad Talmud siger. Chullin 94 (= Holin 94) siger da ordret i Oversættelse:

»Semuel sagde nemlig: »Man bør ikke bedrage nogen, heller ingen Ikke-Jøde.« Men Semuel sagde det ikke udtrykkeligt (betingelsesløst), langt snarere er dette revet ud af sit Sammenhæng.«

(Dokumentation Fotokopi Side 46).

Jeg svarede saaledes ikke selv paa det Spørgsmaal, jeg har stillet som Overskrift paa dette Afsnit. Den aartusindergamle og evig unge Jødeaand svarede. 

62 

Læres Talmud virkelig endnu idag?

Her vil jeg først citere efter Overrabbiner M. Friedigers »Lærebog i den jødiske Religion«, udgivet og forlagt af

Den jødiske Religionsskole, opr. 1853, København 1922:

»Allerede under det babyloniske Fangenskab, men især efter den anden Stats Ophør, da Jøderne efterhaanden spredtes over hele Jorden, dannede der sig Menigheder. I Spidsen for disse Menigheder stod Forstanderne. Det religiøse Overhoved kaldtes Rabbi, som med sine Hjælpere - Dajanim - dannede en Domstol. (Hvad skulde de med den, naar Statens Love var bindende Love!!) I Stedet for det ødelagte Tempel i Jerusalem oprettedes rundt om Synagoger, som var Samlingsstedet for de forskellige Menigheder. Ved Siden af Synagogen oprettedes der en Skole, hvor Børnene undervistes i Religion. De voksne sluttede sig til videre Uddannelse i talmudiske Kundskaber sammen i Talmudforeninger. Talmudforelæsninger fandt Sted i »Beth hamidrasch«….

Den her skildrede Menighedsordning tjente alle senere Slægter til Forbillede, o g i v o r e D a g e dannes der overalt, hvor der bor flere Jøder sammen, en jødisk Menighed med alle dertil hørende Indretninger og Institutioner …«

Talmud læres den Dag i Dag af de ortodoxe Jøder, men selve den jødiske Lære gør det overhovedet umuligt at skelne mellem ortodoxe, ikke ortodoxe eller døbte Jøder, naar det idag hedder om jødisk Verdensanskuelse (se "Jødisk familieblad« af februar 1935):

»Gud retter sig efter Menneskene, hvor deres Velfærd kræver det. Dette er Hovedhjørnestenen i den jødiske Verdensanskuelses Kæmpebygning.«

Det er dog en uhyre let Religion paa dette Punkt. Det kan altsaa være af Hensyn til den enkelte Jødes Velfærd, at han ikke bekender sig som ortodox, - eller lader sig døbe, hvilket iøvrigt tilstrækkeligt fremgaar af den dansk jødiske Literatur.

Jo, Talmud læres den Dag idag. Side 65 i Rabbiner Marcus Melchiors Bog: »Man siger at Jøderne -« bekræfter Rabbineren, at Jøderne:

»i ubrydelig Troskab holder fast ved de guddommelige Sandheder, der er overleveret i den skriftlige og mundtlige Lære, i Tora og Talmud.« »I Talmud«, fortsætter han, »er det jødiske Folks bedste aandelige Kræfter gennem 2000 Aar nedlagt.«

En mere tydelig Tilkendegivelse ønsker vi ikke. 

63

Hvorledes Jøden bliver gennem talmudisk Opdragelse, skildrer selve den bekendte Forfatter, Jøden Schalom Asch i sin Bog: St. Petersborg (Gyldendal 1935).

»Den over hele Verden berygtede, jødiske Snuhed bestaar netop i altid at have sin Konto i bedste Orden, som kunde Revisionen ventes naar som helst. Han kan begaa de værste forbrydelser, han vil dog altid finde en Udvej til at fremstille dem saaledes for sig selv, at han faar smaa Velgerninger ud af dem. Gaar det ikke paa anden Maade, saa gaar han i Kompagniskab med den gode Gud selv, som Patriarken Jakob gjorde det….Jøden er i Stand til at forvandle sine daglige, brutale, egoistiske Interesser til hellige Gerninger.«

I forskellige Bøger skinner Jødernes Had til de Kristne betydelig mere frem - end hos de 2 Rabbinere Melchior og Friediger -- saaledes staar der at læse i en Bog, som er udgivet paa Israelsmissionens forlag af Aage Esbo: Israelsmissionæren (Jøden) Efraim Philemon Petri, Side 13: En Juleaften var Petri som. Barn engang krøbet op paa Ryggen af en anden Dreng og havde gennem Vinduet set ind i et kristent Hjem, hvor Juletræet stod tændt. Her var Glæde og Fred hos store og smaa, men hjemme var der Glædesløshed og Nedtrykthed, fordi det for Jøderne var »den mørke Aften«, som benyttes til at fortælle Smædehistorier om Jesus.«

Missionæren (Jøden) Paulus Wolf skriver i sin Levnedsskildring: »Saligheten är af Judarna« om, hvorledes hans Spørgsmaal til Pastor Lindstrøm, som forberedte ham til Daaben, ofte var ved at bringe denne til Fortvivlelsens Rand.» Wolffs Spørgsmaal var ofte underbygget af Had og Bitterhed mod alt, som bar Navnet Kristendom. (Hvorledes kunde da denne Herre gaa til Daabsforberedelse for samme Kristendom?). Ja, han ytrede engang, at havde han Magt, som han havde Lyst, saa vilde han udrydde alt, som bar dette Navn - ogsaa de smaa Børn.«

Jeg gad se det nordiske Menneske, der kunde gaa saa vidt i Jødehad, at de kunde tænke paa at udrydde endog smaa jødiske Børn, - særlig hvis de stod for at gaa over som Proselyt i den hadede Jødedom. Dette paradoxale Sted beviser da ogsaa min Paastand om, at det er umuligt at skelne mellem ortodoxe, ikke-ortodoxe eller døbte Jøder

64 

Enkelte Udpluk fra den idag ved Synagogen i Krystalgade

benyttede Bønnebog.

 

Bønnebogen er trykt efter Janus-Ansigt-Principet, nemlig en Del, som begynder forfra og gaar til Side 161 paa normal Vis, denne Del er trykt udelukkende paa Dansk. og Sandsynligheden taler for, at den er beregnet til at vise Ikke-Jøder Jødernes uskyldsrene og naive Fromhed, - og en anden Del, som paa hebræisk Vis begynder bagfra og gaar op til Side 430. og som er skrevet dels paa Hebræisk og dels paa Dansk. Denne Del er den interessanteste for vort Studium, - og den danske Tekst heri belærer os ikke alene om, at Talmud læres den Dag idag.Side 257 bagfra i Bønnebogen siges det:

»Et fem Aars Barn skal læse i Loven (Toraen. de 5 Mosebøger), et ti Aars Barn i Mischna (ældste Del af Talmud), en tretten Aars Dreng skal holde Guds Bud, og en femten Aars Dreng skal læse Gemara (den yngste og konkluderende Del af Talmud - og bemærk, der staar ikke læse i Gemara, men der staar læse Gemara: hele Gemara), atten Aar passer til Brudekamret og tyve Aar til Handel og Vandel, … «.

For endnu engang i denne Sammenhæng at opholde mig ved Spørgsmaalet, om de unge Jøder i vor Tid læser Talmud (eller bør læse Talmud), vil jeg ydermere henvise til forfatteren, Jøden M. Goldschmidts Bog: En Jøde (Gyldendal, København 1927). Side 34, hvor Købmanden, Jøden Philipsen siger til sin Dreng Jakob:

»Og nu vil vi tage alvorligt fat paa Gemoro (Gemara), for at de, naar du kommer til København, kunne overbevise sig om, at vi (Jøder) ude paa Landet heller ikke er umælende. … Min Jacob«, vedblev han, idet han (Købmanden) fremtog et af de store Bind, »bered Dig til med Ærbødighed at nærme Dig den Skat af Visdom, som Fortidens store Lærde her have nedlagt….«.

Vi ser ogsaa af Bønnebogen, at Aagerparagrafen i Jødernes Grundlov: 5. Mosebog, 23. Kap., 20. Vers. er fulgt fra Moses Dage til vore Dages Krystalgade. Side 271, bagfra staar det skrevet:

»…. Herren velsigne dig i det Land, som han gav dig…. at du maa laane til mange Folk, men selv ej skal behøve at laane; thi Herren din Gud velsigner dig, som han har tilsagt dig: »Og du skal laane mange folk, men selv skal du ej behøve at laane, og du skal herske over mange Folk, men over dig skulde de ej herske«. Held dig Israel, hvor er et Folk som du (!), der har sin Hjælp og sin Styrke i Gud, dit skjermende Skjold, dit Hæders 

65 

sværd; dine Fjender smigre for dig, medens du drager frem over deres Høje.«

At heller ikke vore Dages ortodoxe Krystalgade betragter os Ikke-Jøder som Mennesker af samme Skabning som de selv. -- og at de takker Gud (Jehova) for, at se ikke er tildelt samme Udryddelsesskæbne (Skæbne som Slagtekvæg), som de har tildelt os efter Grundlovsparagrafen i 5. Mosebog, 7. Kap., 16. og 20. Vers, viser den hyppigt forekommende Bøn »Olenu«, der findes som Sabbataftenbøn. f. Eks. paa Side 155 bagfra:

"Vor Pligt er det at lovprise Verdens Herre og at bekende hans Storhed, han som dannede alt i Begyndelsen, at han ikke skabte os som Landenes mange folk - og ikke stillede os lige med Jordens mangfoldige Slægter, at han ikke tildelte os den samme Lod som dem og ikke bestemte os det Samme som alle de Mange.«

I den nedskaarne Form hedder det desuden i Overrabbiner M. Friedigers "Lærebog i den jødiske Religion" om det samme Spørgsmaal, Side 28:

»Læren om Menneskets Bestemmelse gælder i væsentlig Grad Israel.«

Om smuk Menneskekærlighed og Tolerance vidner desuden følgende nydelige lille Morgenbøn Side 44 bagfra i Synagoge-Bønnebogen:

"Ps. 149. Lover Herren! synger en ny Lovsang for Herren, hans Lovsang i de Frommes Forsamling. Israel glæde sig ved sin Skaber, Zions Børn juble ved deres Konge. De skulle love hans Navn i dandsende Kor, til Pauke og Harpe synge hans Pris; thi Herren har Velbehag i sit Folk, han smykker de ydmyge med Sejr. De Fromme skulle juble i Herlighed, istemme frydesange paa deres Leje. Guds Lovsang bærer de paa deres Tunge og i deres Haand et tveægget Sværd til at tage Hævn over Hedningerne og Straf over Folkene, til at binde deres Konger med Lænker og deres Stormænd med Jernkjeder, til at fuldbyrde paa dem den Dom, der er skrevet. . . . «.

Om Psalmerne, hvoraf ovenstaaende lille Eksempel med Ps. 149 kun er en svag Afglans, siger Overrabbineren i sin Religionshistorie, Side 14:

"Psalmerne indeholder 150 Sange af Kong David og enkelte andre gudbenaadede Sangere. Disse Psalmer, som i poetisk Form gengiver alle de Tanker og Følelser, som gennemstrømmer en religiøs Aand og et religiøst bevæget Sind, er i Tidens Løb blevet til en vigtig Bestanddel af vore Bønner. Disse Psalmer kan til enhver Tid hensætte os i en oprigtig religiøs Stemning.« 

66 

Endelig vil jeg slutte med følgende Citat fra »Ugebladet Mosaisk Samfund« af 19. februar 1937:

»Om: selve Historien om Purim (O. A. Hvor Jøderne fik myrdet 75,000 Persere i et grusomt Blodbad. Se herom det gl. Testamente: Esthers Bog), der er kendt af enhver, kunde vi kun ønske, at den snart maa gentage sig, nemlig at lade vor Tids mange Hamon'er lide samme Skæbne som den persiske. Hermed a guten Purim.«

Med Hamon'er maa man forstaa alle Mennesker, som bliver klar over 

JØDERNES LÆRE

"Mossad har klart nok ikke høje tanker om danskerne. De kalder dem for fertsalach, en hebraisk betegnelse for et lille luftudslip, en prut. De fortæller Mossad alt, hvad de foretager sig. Men Mossad indvier ikke nogen i sine hemmeligheder."

- Mossad-agenten Victor Ostrovsky, bogen "Ved hjælp af bedrag", (1990).

Viva Palestina!

Latest Additions - Dansk

Jøder og Israels krig mod kristendommen

Hvem regerer Amerika?

Billeder   

Israel Shahak: "Jewish History,
Jewish Religion"

Jøderne og deres løgne
Af Martin Luther, 1542

Holocaust i kritisk lys - øjenvidneberetninger kontra naturlove
Af Jürgen Graf

Jøderne i Danmark

Black Muslim leader Louis Farrakhan's Epic Speech in Madison Square Garden, New York  - A must see!

Trækker Israel os med i krig mod Iran?

Stop Jewish Apartheid!

Jyllands-Posten provokerede ikke
i ytringsfrihedens navn i 2005

The Jewish hand behind Internet The Jews behind Google, Facebook, Wikipedia, Yahoo!, MySpace, eBay...

Jødisk racisme
Af Dr. David Duke

Elie Wiesel: Et prominent falsk vidne
Af Robert Faurisson

Roger Garaudy: "The Founding Myths
of Israeli Politics"

The Jews behind Islamophobia

Døde virkeligt 6 millioner?
Richard E. Harwood berømte bog

Israel - Herrefolkspolitik gennem terror
Af David Duke

Zions Vises Protokoller

Israel controls U.S. Presidents
Biden, Trump, Obama, Bush, Clinton...

Videoer   
 

Talmud - Jødernes "Hellige Bog"

Den jødiske racismes rødder
Af David Duke

Simon Wiesenthal: En falsk nazijæger
Af Mark Weber

Geert Wilders: Israels mand i Europa

Karikaturer 

Aktivisme!