To efterfølgende skandaler der involverer det britiske Labour parti og prominente engelske Jøder der begyndte under Tony Blair og nu får nu sin fortsættelse under Gordon Brown, har rystet Storbritannien.
 Lord Michael Levy - Cash for Honours |
|
| Lorden fik selv titlen i 1997 som tak for sit fantastiske arbejde som pengeindsamler for Blair. Lidt efter udskifter Blair Levys ærkefjende Robin Cook med Jack Straw der har jødisk baggrund. Men også Straw kom til at spille anden violin til ekstremisten Michael Levy. Uvurderlig artikel. |
Den første skandale hvor det Jødiske Labourparlamentsmedlem Lord Levy var impliceret, er kendt under navnet The Cash for Honours Scandal, den nye skandale handler om hvordan Labourpartiet tilsyneladende i årevis har modtaget ulovlige bidrag fra jødiske kredse, navnlig den suspekte jødiske forretningsmand David Abrahams.
Ved transakionerne spillede prominente jødiske Labourmedlemmer samt organisationen Labour Friends of Israel afgørende roller.
For at give et kort indtryk af hvad denne første skandale Cash for Honours handlede om, citerer jeg hernede fra Sunday Times 15 januar 2006:
Private bidragsydere til Tony Blairs kontroversielle 'By-akademier' (City Academies) kan få æresbevisninger (honours) og adelstitler (peerages) ved at sponsorere skolerne, hvilket er blevet afsløret af en vigtig rådgiver for programmet.
Des Smith, et rådsmedlem af den fond der hjælper til med at hverve sponsorer for akademierne afslørede at, hvis en bidragsyder gav tilstrækkeligt med penge, kunne han blive nomineret for en OBE (Officer of the Order of the British Empire) , CBE (Commander of the Order of the British Empire) og endda blive slået til ridder. [altså få titlen 'Lord', og dermed en fast plads i Overhuset (House of Lords) Balder]
Han beskrev hvad så ud til at være et tarifsystem hvori en bidragsyder der gav penge til én eller to akademier kunne få en sådan æresbevisning, mens en bidragsyder der gav til fem eller flere kunne være 'temmelig sikker' på at få en adelstitel. Times Online
________________________________________________________
Herefter er det fortrinsvis udpluk af en meget lang artikel Jødiske
kontanter til jødisk politik af Bob Finch samt andre kilder.
 Bliar & Levy - Tennispartnere? |
Kontanter for adelstitler undersøgelsen sætter nu fokus på Downing Street efter Lord Levy, Tony Blairs vigtigste 'fundraiser' [en der skaffer bidrag] blev anholdt af politiet.
Den 62-årige Lord Levy der er Blairs personlige udsending til Mellemøsten og Blairs tennispartner, blev efter flere timer løsladt efter at have betalt kaution.
Lord Levy er en af Tony Blairs tætteste samarbejdspartnere, og pengeindsamlings-aktiviteterne blev koordineret sammen med statsministerens inderste kreds på Nr. 10 Downing Street (Statministerboligen).
Lord Cashpoint
Lord Levy er kendt i Labourkredse som 'Lord Cashpoint' for sin succes med at indsamle millioner af pund for Mr. Blair efter han blev Labourpartiets leder, derefter for at have sponsoreret hans tre valgkampagner.
Ledende partifunktionærer derunder Jack Dromey, kassereren blev holdt i uvidenhed angående hans aktiviteter med at opnå lån til partiet. Daily Telegraph
Den nye sag handler om enorme kampagnebidrag der tilsyneladende i årevis på ulovligvis er tilflydt Labour fra jødiske kredse.
Fra jødiske kontanter til jødisk politik fortsætter under Gordon Brown
Indledning
 Gordon Brown |
Jeg har allerede skrevet om den jødiske sponsorering af Blair regeringerne. Den såkaldte 'kontanter for adelstitler' kontrovers var en zionistiske eufemisme for den mere træffende betegnelse 'jødiske penge for jødisk politik'.
Blairs største bidragsskaffer var Lord Levy, ofte refereret i Labour kredse som Lord Cashpoint.
Nogle af partiets største bidragsydere gennem årene med Blair, var Jøder. Blair-regeringerne var de mest rabiate pro-jødiske regeringer dette land nogensinde har været vidne til.
Blairs udenrigspolitik var næsten totalt til fordel for Israel, og havde opgivet at opretholde enhver skin af upartiskhed mellem Jøder og Palæstinensere/Arabere/muslimer i Mellemøsten.
Det står klart at de jødiske penge førte til Blairs implementering af jødisk udenrigspolitik. De nøjagtige måder hvorved kontanterne blev omsat til politik er ukendt.
 David Abrahams |
|
| Foruden at være medstifter af Labour Friends of Israel har Abrahams også stærke bånd med Trade Union Friends of Israel og Academic Friends of Israel. Hvad har Israel dog gjort siden de har så mange venskabsforeninger. Jeg tror jeg melder mig ind i foreningen Conservative Friends of Easter Islands... Nå findes den ikke? |
Det er muligt at de jødiske sponsorer forhandlede med Blair og hans jødiske rådgivere om betaling af øremærkede donationer til gengæld for øremærkede politikker. Det er også muligt at relationen var mere indirekte. Jo flere jødiske penge der blev pumpet ind i Labours pengetank, jo mere ville Blair have været bevidst om partiets afhængighed af disse bidrag, og jo mere villig han var til at implementere en udenrigspolitik der ville stimulere flere jødiske bidrag.
Denne artikel udforsker afsløringerne af David Abrahams hemmelige og derfor ulovlige donationer til Labourpartiet. Selv om Gordon Brown kun har været ved magten i få måneder, ser det ud til at han vil afvige fra Blairs kurs med uforbeholden støtte til jødisk racisme. Nu Abrahams bidrag er blevet genstand for en politiundersøgelse er det muligt at de mekanismer Jøder bruger til at købe Storbritanniens udenrigspolitik vil blive afsløret.
Dette er dog tvivlsomt, medmindre der er nogen der tilstår. Men hvis retfærdigheden skal ske fyldest ved f.eks. at straffe dem der har givet de ulovlige bidrag, skal den også ske ved at slutte det gensidige forhold mellem jødiske penge og jødisk politik, der nu er kommet ind i en fase hvor Labour regeringen støtter den jødiske politik med at sulte Palæstinenserne til underkastelse og er villig til at bombe Iran for at have ikke eksisterende atomvåben.
Bidragsyderen
David Abrahams er, 'Søn af en tidligere borgmester af Newcastle.. 'Det siges at han er en velhavende entreprenør i fast ejendom 'direktør af seks ejendomsfirmaer i Newcastle.' (Haroon Siddique ‘Profile: David Abrahams’ November 27, 2007)
Kom Abrahams donationer fra andre sponsorer?
Board of Deputies of British Jews
 Gordon Brown - The Zionist |
|
|
In Tony Blair, the community couldn’t have had a better friend in the good and bad times. But Gordon Brown’s friendship was developed not in the context of a political project but in the DNA of his upbringing. His father was a Church of Scotland minister who studied Hebrew and developed a profound affection and respect for Israel through regular visits. His empathy with the Jewish cause encouraged Gordon, as a young 12-year-old, to write an article in the parish magazine entitled “Persecution”, later described by Brown’s biographer, Paul Routledge, as a “paean of praise for the Jewish people”. Our future Prime Minister highlighted the positive contribution of so many Jews throughout the world and described persecution as the “pernicious eclipse under which the Jewish people have always existed”. Forty-three years later, in his recent speech to the Board of Deputies, Brown said: “I commit that never again will the Jewish community have to fight antisemitism alone, the Jewish community do not cause antisemitism and it must not fall on them to have to defeat it.” Even the cynics have to acknowledge that this is an authentic commitment. In government, his empathy has been matched by action — condemning without qualification terrorist acts against Israel and boycotts of Israel. The Chancellor’s grant to the Holocaust Educational Trust (HET) (Nov 2005 of 1.5 Mn Pounds), which will fund at least two sixth-formers from every school in the country to visit Auschwitz, is unprecedented. In the run-up to the leadership campaign, Mr Brown has addressed meetings and events organised by HET (see pic), Labour Friends of Israel and the Board of Deputies. In a period of rising antisemitism and extreme hostility towards Israel, some political leaders may have distanced themselves from a community which feels insecure. New British PM Gordon Brown 'good for the Jews' Gordon Brown tells British Zionists he always loved Israel British Prime Minister Gordon Brown has appointed
Israel apologists to key positions and has been at pains to reassure
British Zionists of his support and affection for Israel |
Selv om Abrahams i medierne er blevet fremstillet som rig, er der tvivl om hvor rig han i virkeligheden er. Omfanget af hans rigdom er et mysterium. Han står ikke opført i nogen lister over landets mest velhavende mennesker. Hvor velhavende kan nogen være hvis deres firmaer ikke giver afkast? Hvordan kunne David Abrahams tjene nok penge fra sin erhvervsinteresser, han bruger forskellige navne og fødselsdatoer og har endnu til gode at lede et firma der har opgivet et overskud, til at bekoste hans bidrag? (George Parker and Jimmy Burns ‘Labour braced for police probe’ November 28, 2007).
Artiklen fortsætter med en beskrivelse af Abrahams forretningsmetoder der tilsyneladende ligner noget vi kender fra Klaus Riskjær og selskabstømmer sagerne. Han køber store villaer, men betaler ikke afdragene, opretter nye selskaber på samlebånd osv. Når han trues af retsforfølgelse kommer der advarsler fra oven, Newcastle er en socialdemokratisk højborg.
Selv dem der kendte ham fra den politiske verden var i tvivl om omfanget af hans rigdom og dette førte til et nyt spændende spørgsmål; om han bare var en stråmand for en anden donor. Avisen The Telegraph vurderede hans offentligt kendte besiddelser til kun 144.000 pund (1.494.800 kr). Hans samlede totalt kendte bidrag overstiger 670.000 pund (næsten syv millioner kroner).
Dette bestyrker mistanken om at Abrahams muligvis er en stråmand for bidragsydere, f.eks. Jack Abramoff, den flygtede russiske oligark Boris Berezovsky, Mossad eller staten Israel direkte.
Sidste år blev David Abrahams set i selskab med den daværende israelske ambassadør Zvivi Heifetz der også har været i søgelyset i forbindelse med en sag om hvidvaskning af penge. Den samme Heifetz blev sidste år ansat som rådgiver for Blair i hans nye rolle som fredsstifter i Mellemøsten.
Efter Gordon Brown trådte til fortsatte Abrahams donationer
Blandt dem der blev betænkt var Gordon Brown selv, Miljøminister Hillary Benn og Lighedsminister 1) Harriet Harman
Jon Mendelsohn, chef for Gordon Browns valgindsamling, også en Jøde og en god ven af den tidligere omtalte Lord Levy var tvunget til at indrømme at han havde bekendt med David Abrahams brug af stråmænd (Abrahams havde bl.a. brugt ansattes navne)
David Abrahams og Jon Mendelsohn havde mødt hinanden under en sammenkomst arrangeret af Board of Deputies of British Jews der blev afholdt i april, hvor også statsminister Gordon Brown talte. Board of Deputies of British Jews er det nærmeste man kommer en britisk udgave af det berygtede amerikanske AIPAC, en indflydelsesrig paraplyorganisation for tusindvis af mindre jødiske og zionistiske interessegrupper i USA.
Jon Mendelsohn som Gordon Brown 'arvede' fra Blair tiden og som efterfulgte den ligeledes jødiske Lord Levy har tilsyneladende drevet sin indbringende lobbyvirksomhed i ni år, var også præsident for Labour Friends of Israel. David Triesman, der senere blev til Lord Triesman, også jødisk var Labours generalsekretær [General Secretary] i perioden hvor Abrahams-affæren fandt sted, og Triesmans Lord titel skulle også være 'købt'.
Matthew Freud, en anden Jøde der var ansat som PR guru skulle sammen med Lord Levy og Jon Mendelsohn have udgjort et effektivt team.
Stilheden fra de Zionistglade britiske medier om det jødiske aspekt i
sagen
 Jon Mendelsohn |
|
|
... But Labour Friends of Israel is not only an activist network. It enviably attracts the support of top parliamentarians, almost all prime ministers for a start. Its fringe meetings are packed because, on the platform, they can guarantee the biggest names from the political parties. Founded in 1957, it then had a lot of politicians on side, says one of my contacts. After the 1967 war, support for Israel became more problematic and Labour Friends of Israel had to become more strategic and focused to keep parliament members on their side. Mendelsohn is a passionate Zionist and infamous lobbyist, described by the Jewish Chronicle as "one of the best-connected power brokers". So we can assume LFI plays a part in shaping our foreign policies in the Middle East – the most inflammable tinderbox in the world today. The shadowy role of Labour Friends of Israel |
Måske var den største grund til at msm journalister har udtrykt forbavselse over hvad Abrahams forlangte for sine penge, var at det dette gjorde det muligt for dem at undlade at komme ind på tabuemnet Jødiske Kontanter for Jødisk Politik, indflydelsen som Israel øver på den britiske udenrigspolitik, og den sprængfarlige nyhed om britiske Jøder der på landsforræderisk vis arbejder imod britiske interesser til fordel for Israel.
Massemediernes dækning har indtil videre helt undgået disse jødiske tabuemner, og har portrætteret Abrahams som en der ikke stilede efter nogen særlige politiske interesser eller agenda. I stedet for blev det omtalt at Abrahams kunne havde haft brug for støtte i forbindelse med et erhvervsbyggeri i Bowburn i County Durham langs med motorvejen A1.
Faktisk har medierne været så opsat på at afpolitisere Abrahams motiver, at man ikke en gang har gidet ulejlige sig med at finde ud af hvad mandens politiske ideer overhovedet består af.
Han bliver karakteriseret som bare en anden Mr. Cashpoint, som Lord Levy og hans efterfølger Jon Mendelsohn, der uddeler penge uden andre grunde end at gøre Labourpartiet glad.
Abrahams synspunkter ville måske være kommet for dagen, hvis medierne havde forsøgt at finde ud af hvorfor Jon Mendelsohn ekskluderede Abrahams fra ‘labour friends of Israel’. Havde han forsøgt at promovere likudnik politik der var for skrap kost selv for Labours jødiske racister, eller var de for moderate?
Massemedierne undgår ikke kun de tabubelagte jødiske emner, og forsøger at underspille betydningen af Abrahams politiske holdninger, de forsøger også at mindske hele skandalens betydning.
Enhver objektiv undersøger ville at en kriminel sammensværgelse mellem Tony Blair, Gordon Brown og Lord Levy ville være en politisk skandale. Men efterhånden omtaler medierne skandalen mere og mere som noget der drejer sig om en forholdsvis uskyldig overtrædelse af formaliteter.
Konklusion (Bob Finch)
Denne skandale handler om at britisk politik korrumperes af den jødiske lobby.
 Harriet Harman |
Skandalen afslører de enorme pengebeløb der bliver brugt af jødiske kredse på det britiske Socialdemokrati.
Og selv om der ikke er noget bevis for hvad disse penge har købt, er realiteten at den britiske regering har involveret sig i så megen pro-semitisk forudindtagethed at det står i modsætning til britiske interesser, dets politiske principper, dets humanitære idealer og den offentlige opinion.
Den jødiske lobby i Storbritannien har presset regeringen ind i krige i Mellemøsten, og ind i en mulig kommende krig i Iran, der udelukkende ville være til fordel for Israel.
Skandalen afslører også hvordan de traditionelle medier fuldstændigt bortcensurerer de jødiske aspekter i hver eneste politiske situation, uanset hvor skadeligt dette er for forsøgene på at komme korruption og andre misforhold til livs, for at beskytte landets jødiske elites interesser.
1) Fru Harman har ansvaret for lesbidske, homoseksuelle, biseksuelle, dyreelskere og transgender (LGBT) sager i regeringen
Ziopedia 6 december 2007 -
Jewish cash for Jewish policies continues under Gordon Brown
